Der sker ikke meget der nede
Drew Barrymore er ikke den krævende type
Skuespilleren Drew Barrymore har sit eget talkshow.
Her inviterer hun andre kendisser ind for at tale om stort og småt.
Og hvis gæsterne ikke er leveringsdygtige i fængende replikker, så er den 47-årige stjerne selv god for at levere underholdningen.
Og det kan være one-liners fra både over og under bæltestedet.
- Kan gå år mellem sex
Forleden havde hun skuespiller-kollegaen Andrew Garfield i studiet til en snak om method acting, hvor skuespilleren næsten bliver ét med rollen.
Garfield skulle spille en præst og levede derfor i cølibat i et halvt år i det virkelige liv for at få rollen helt ind under huden.
- Og hvad så, skal det være noget. Jeg kan gå flere år uden sex, svarede Barrymore rapt.
- Hvad er der galt med mig, når jeg ikke synes, at seks måneder er så pokkers længe uden sex, spurgte Barrymore retorisk.
Hun sluttede dog showet et godt sted med at rose Garfield og alle andre udøvere af method acting.