Der kan være plastik i dette (ellers) lækre pålæg
En æggesalat, der kan indeholde plastikstykker, er solgt i hele landet.
Mmmm, æggesalat. Lækkert. Og det er det også – for det meste.
Dog er der lige nu skår i mad-glæden. Eller plastik, om man vil.
I hvert fald tilbagekalder K-salat nu et parti æggesalat, da der er fare for, der kan være plastik i den.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Baggrunden for, den klare plast er endt i salaterne, har Stryhns administrerende direktør Kristian Kornerup denne forklaring på.
– Ingredienserne til salaterne blev opbevaret i klare plastbægre. Ved en fejle er et af disse kommet i salaten, siger han til Newsbreak.dk.
Det bæger er blevet knust og den klare plast er derfor ikke blevet opdaget.
– Derfor har vi allerede lave procedurerne om, så ingredienserne nu er i blå plast, siger Kristian Kornerup.
Direktøren kan også fortælle, at det i alt drejer sig om 3486 pakker med æggesalat, hvoraf nogle af disse er nået helt ud i butikkerne – og dermed sandsynligvis også til slutforbrugerne.
Solgt i hele landet
Det drejer sig om Salatmesterens – Sandwich æggesalat med et nettoindhold på 200 gram.
De er pakket 25/06/2018 og stemplet ‘bedst før dato’: 06/08/2018.
Salaterne er solgt i Netto-butikker i hele landet.
“Der er konstateret stykker af klar plast i enkelte pakker fra dette parti æggesalat”, skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.
Newsbreak.dk har været i kontakt med Stryhns, der ejer K-Salat. Herfra har man lovet at vende tilbage med flere detaljer vedrørende tilbagekaldelsen.
Får man plastik i mund og svælg, kan det give skader der og i fordøjelsessystemet, hvis plastik sluges.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.