Der flages i dag: Men ikke med Dannebrog

Alle offentlige bygninger flager i dag

Det grønlandske flag flages i dag på offentlige bygninger (Foto: Brian Bergmann/Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Du har måske lagt mærke til, at et rød-hvidt flag, der ikke er det danske, blafrer i vinden fra offentlige bygninger i Danmark i dag torsdag.

Blandt andet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Næstved:

Det er det grønlandske flag – Erfalasorput – der er tale om, for 21. juni er Grønlands nationaldag.

Det vakte opsigt, da regeringen i 2016 begyndte at tælle landets flagstænger. Det blev netop gjort for. at der kunne flages for den grønlandske – og færøske – nationaldag.

Midnatssol på nationaldagen

Grønlands nationaldag falder samtidig med sommersolhverv, årets længste dag. Og det er ikke nogen tilfældighed, skriver Visitgreenland.com:

– Årets længste og dermed lyseste dag var et naturligt valg som Grønlands Nationaldag – en dag hvor nationen kan fejre sine nationale og kulturelle livsværdier i fællesskab.

Grønland ligger som bekendt væsentligt nordligere end Danmark og har derfor væsentligt længere dage om sommeren. I dag stod solen således op klokken 02.53 i Nuuk, og den går først ned lige efter midnat, klokken 00.03.

I Grønlands nordligste by – Qaanaaq – er solen oppe 24 timer i døgnet for tiden.

Powered by Labrador CMS