Der er spejlglat – det ene uheld afløser det andet
En motorvej er lige nu delvist spærret.
Opdatering klokken 12.45: Motorvejen er nu genåbnet i sydgående retning.
Opdatering klokken 12.31: E45 Sønderjyske motorvej er lige nu spærret i sydgående retning mellem fra- og tilkørsel <70> Aabenraa N, pga. uheld. Man kan køre på motorvejen ved tilkørsel <72> Aabenraa S. Vi forventer at der er genåbnet senest klokken 14.00.
Flere politikredse advarer nu bilisterne efter flere færdselsuheld.
– Vi har haft en del på grund af det glatte fører, siger Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Der er lige sket endnu et uheld på Esbjergmotorvejen, denne gang ved Bramming i Østgående retning, et solouheld. Vi er på vej til stedet. Kør forsigtig. #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) February 11, 2018
Der skal dog heller ikke andet end et hurtigt kig på Twitter for at se vagtchefens ord omsat til skrift.
Lige nu bøvler man med en lastbil på E45 Sønderjyske Motorvej, fra Haderslev mod Frøslev mellem <70> Aabenraa N og rasteplads Årslev Vest. Det er altså i sydgående retning.
Der er lige sket endnu et uheld på Esbjergmotorvejen, denne gang ved Bramming i Østgående retning, et solouheld. Vi er på vej til stedet. Kør forsigtig. #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) February 11, 2018
– Her holder en lastbil, der er skredet ud. Den holder i i grøften og ud i første vognbane. Man kan dog komme forbi stedet, siger Søren Strægaard.
Der er nu rekvireret maskinel til at få lastbilen fjernet, hvilket kan betyde, at motorvejen kan ende med at blive helt spærret.
Lidt længere nordpå – i Sydøstjyllands Politis kreds – er den også gal.
“Vi oplever i øjeblikket en del færdselsuheld på motorvejsnettet i vores kreds – sydgående ved henholdsvis Hedensted og Vejle nord. Heldigvis ingen alvorlig personskade. Grundet snefaldet er det meget glat – kør venligst med forsigtighed”, skriver den kreds på Twitter.
Det uheld resulterede i en tre kilometer lang kø.
Hvis man kigger på Vejdirektoratets kort, fremgår det også tydeligt, at der efterhånden er ved at være glat i det meste af landet. Og det kan sagtens blive endnu værre. Som Newsbreak.dk kunne fortælle i forbindelse med vejrudsigten, forventes det, at der falder tung sne – og helt op til 10 centimeter af den.
Indtil videre er alle sluppet fra uheldene uden skader.
– Ingen er kommet noget til og alle uheld har været solouheld på grund af det glatte føre. Det er heldigt, der ikke er nogen, der er ramlet sammen, siger Søren Strægaard.
Nordsjællands Politi skrev lørdag så malende i et tweet: “Kør Forsigtigt, det er bedre at komme lidt for sent i dette liv end for tidligt ind i det næste.”