Der er mange gode grunde til at faste

Kroppen er en forunderlig maskine, der kan meget mere, end vi måske har begreb om. Der er flere beviser på, at kroppen sagtens kan klare sig, selv om måltider bliver sprunget over.

Ifølge Anders Nedergaard, der er biokemiker og humanbiolog, skal kroppen nok klare sig.

– Det er ikke farligt at faste. Folk skal ikke være så bange for at misse måltider. Den skal nok sørge for at vedligeholde både energiniveau og muskelmasse fint, siger han til Newsbreak.dk.

Hvad er faste?

Der er forskellige definitioner på, hvad faste er. Men helt overordnet kræver det som minimum mindst 75 procent reduktion af energiindtaget i mindst 16 timer. Det kan være ved slet ikke at indtage noget i 24-32 timer. Men det kan også være ved at indtage et minimum af kalorier indenfor et døgn eller kun at spise et enkelt måltid hver dag.

• Utrolig mange danskere udsat for tikkende kræft-bombe
• Mystisk stof er livsvigtigt: Sådan får du nok

16:8 er en kendt fastemetode, men ifølge Anders Nedergaard betragtes det i faglitteraturen ikke som faste, men som time-restricted feeding, fordi der er en bestemt tidsperiode, hvor der må indtages mad – og hvor der ikke må.

Ned i vægt

Grundlæggende kan man dele effekterne ved faste op i to hovedkategorier. Dem, der har noget at gøre med vægttab og dem, der har noget at gøre med sundhed og aldring.

– Det er klart, at et energiunderskud over tid vil føre til vægttab. Mange forventer nok, at når man så må spise igen efter en fasteperiode, så overspiser man for hele perioden, man har fastet. Men det viser sig altså helt praktisk, at det gør man ikke, siger Anders Nedergaard og fortsætter:

– Det skyldes, at når man faster, producerer kroppen mere adrenalin, der virker opkvikkende, øger fedtforbrændingen og måske allervigtigst, undertrykker sult, siger han.

Men Anders Nedergaard understreger også, at det varierer fra person til person, hvor stor denne effekt er.

Hvis man har tabt sig ved hjælp af faste, skal man blive ved med at faste, hvis man vil holde den nye vægt, påpeger Anders Nedergaard. Derfor er ulempen ved faste i forbindelse med vægttab, at det ikke lærer folk at ændre deres potentielt usunde livsstil.

Færre tanker på mad

For de hvis dag er fuld af mange tanker om mad, kan faste også være fordel.

– Der kan være adfærdsmæssige fordele ved faste. Mange oplever, at det er lettere helt at springe måltider over, end at skulle bruge opmærksomhed på at spise noget andet og mindre end, de var vant til og har lyst til. De synes simpelthen, at der skal bruges færre tankeressourcer. Hvis man har det sådan, er faste måske det værktøj, man skal bruge, siger Anders Nedergaard.

• Sådan undgår du stress: Syv lette råd
• Syv ting du gør til daglig der faktisk er træning

Samlet set ser det dog ikke ud til, at faste er bedre end alle mulige andre vægttabsværktøjer. Det har fordele og ulemper. I sidste ende handler det om at finde noget, man kan forliges med.

Lever længere

– Det er veldokumenteret i en masse forskellige dyreforsøg, at begrænset fødeindtag kan virke livsforlængende. Det sker ved at mindske risikoen for kræft og livstilssygdomme. Dermed er det også ret sandsynligt, at faste også kan have en livsforlængende effekt i mennesker, siger Anders Nedergaard.

Han påpeger, at hvis man begynder at faste hver anden dag tidligt i livet, eksempelvis i 20’erne, og holder det resten af livet, ville man med stor sandsynlighed leve længere. Dog ser Anders Nedergaard også realistisk på det og mener selv, at det helt praktisk er nærmest umuligt. Den længere levetid kan dog ikke præciseres i et specifikt tal.