Der er langt mellem kisterne på landets kirkegårde

Flere bliver kremeret, og fordi urner fylder mindre end kister, er der for meget plads på kirkegårdene.

Større græsplæner og flere blomsterbede på de danske kirkegårde kan blive en konsekvens af, at danskerne hellere vil brændes end begraves.

Over hele landet oplever kirkegårde, at der er for langt mellem gravstederne, og derfor er det nødvendigt at lægge nye planer for begravelsespladserne.

– Mange steder er der rigtig god plads på kirkegårdene, og det hænger sammen med, at begravelsesskikkene ændrer sig markant i disse år, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, til Ritzau.

– En meget stor del af begravelserne finder sted som bisættelser, og urnegravsteder fylder ikke så meget som de traditionelle kistegravsteder, siger han.

Han anslår, at omkring 80 procent af alle danskere, der dør i disse år, bliver bisat.

– Det giver nogle udfordringer for mange kirkegårde, som er nødt til at se på langsigtede vedligeholdelsesplaner på en ny måde, siger Søren Abildgaard.

– Hvordan får man bedst de tomme dele af kirkegårdene ind i et fornuftigt samspil, så man ikke har tomme pladser mellem de besatte gravsteder?

Mange steder er man altså nødt til at omlægge kirkegårdene.

Det var først i de største byer, at det blev almindeligt at brænde afdøde. I slutningen af 1800-tallet begyndte foreninger at arbejde for ligbrændinger – i første omgang af hensyn til hygiejnen, forklarer Søren Abildgaard.

– Det er blevet det udprægede førstevalg at blive kremeret. Og udviklingen er karakteristisk for hele landet, siger han.

Bedemændene, der tager sig af de døde, oplever dog, at der er forskel på, hvor ofte krematorierne bliver brugt – alt efter hvor i landet de ligger.

– Tendensen til at blive kremeret er selvfølgelig størst i storbyerne, mens flere bliver begravet på landet. Der er helt klart nogle geografiske forskelle, siger Knud Larsen, landsformand for Danske Bedemænd.

Det er desuden hans indtryk, at børn og unge, der dør, oftest bliver begravet.

– Forældre, der mister et barn, har svært ved at bære tanken om, at det skal kremeres. Det er min oplevelse, at de fleste unge mennesker bliver begravet, siger Knud Larsen.

/ritzau/