Der er kommet flere elever i klasserne
Bordene skal rykkes tættere sammen i de danske skoler, hvor der bliver flere og flere elever i klasserne.
Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal elever i en klasse – den såkaldte klassekvotient – steget fra 19,7 til 20,8 elever, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Ser man på folkeskolen, var der gennemsnitligt 20,1 elever i hver klasse i 2009. På fem år er klassekvotienten vokset til 21,4, men det tal har dog været stabilt siden 2012.
De frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler og friskoler, har også fået flere elever i klasserne, og her er væksten sket siden 2012. Den gang var der i gennemsnit 17,1 elever i hver klasse, og i 2014 er der 18,1.
Fanø Kommune er den kommune i landet, hvor skoleklasserne er vokset mest over de seneste fem år, og det er også kommunen, hvor der er flest klasserne. Ifølge Danmarks Statistik er der i gennemsnit 28,4 elever i hver skoleklasse på Fanø – mod 175 i 2013.