Denne SMS fra IKEA kan koste dig dyrt

Pas på svindel-SMSer. Nu er nogle i omløb med IKEA som afsender. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

SMS-fiduser bliver ved med at ramme sagesløse danskere. Det går nu ud over IKEA i Danmark, der ufrivilligt lægger navn til en svindel-SMS.

“Du har vundet! Klik her: XXX”

Vi kender dem alle sammen. Fup-SMS’er, der er til for at lokke penge ud af folk. Nogle hopper i, andre gør ikke.

Lige nu er endnu en sådan i omløb, og den fremstår med IKEA som afsender.

SMS’en fortæller dig opmuntrende, at du har vundet et gavekort til IKEA på 200 kroner. Du skal bare lige trykke på et link og opgive værdifulde informationer om dine konti.

Lad være.

SMS’en har intet med IKEA at gøre, skriver kæmpe-koncernen på sin danske Facebook-side, hvor forbrugere advares mod at trykke på linket i beskeden.

I stedet opfordres modtagere af fup-SMS’en til at slette den med det samme uden at foretage sig andet med den.

Se IKEAs opslag på Facebook-her:

Powered by Labrador CMS