Denne livstil øger risikoen for at få demens
Et studie viser, at en usund livsstil sammen med genetisk anlæg for at udvikle demens, kan øge risikoen for at få sygdommen.
Det er måske meget logisk, at en usund livsstil medfører en øget risiko for at blive syg.
Men et nyt studie viser, at for dem, der er genetisk disponeret for at få Alzheimer eller andre former for demenssygdomme, har den usunde livsstil virkelig en effekt på risikoen.
Desuden viser studiet også, at for alle er en meget bedre idé at spise grønt frem for junk, hvis man vil være mere sikker på at undgå demens.
Det skriver Videnskab.dk, der har det fra Associated Press.
Genetisk disponeret
Resultaterne af et stort studie viser nu, at hvis du er genetisk disponeret for at få Alzheimer eller en anden demenssygdom, så kan du med en usund livsstil tredoble din risiko for at få en demenssygdom end dem, der ikke er genetisk disponerede for sygdommen, som har en sund livsstil.
Der er dog håb for alle, som lever sundt. Det vil uanset genetisk disponering være med til at mindske risikoen for demens.
– Der findes ingen garantier for, at man kan undslippe denne forfærdelige sygdom, men man kan forbedre sine odds ved at leve sundere, fortæller John Haga fra U.S. National Institute on Aging, der har været med til at sponsere studiet, til Associated Press.
200.000 testpersoner
Forskerne bag studiet har brugt data fra den britiske UK Biobank. De har set på knap 200.000 personer over 60 år, som endnu ikke havde symptomer på demens.
På baggrund af mange genetiske faktorer klassificerede de personers risiko for at udvikle demens samt ud fra deres livsstil.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Otte år efter vendte de tilbage til dataen. Her fandt de ud af, at 1769 personer var blevet diagnosticeret med demens.
Gode odds
Resultaterne fra studiet viser, at ens livsstil i høj grad spiller ind, hvis man vil forsøge at forsikre sig mod demens. Og det skulle være muligt.
For det er kun i fem procent af tilfældene af demens, hvor en genmutation knyttes til sygdommen.
Det betyder, at det i 95 procent af tilfældene er vores livsstil, der kan gøre en forskel.