Denne handling kan blive dyr på motorvejen

Der findes særlige regler på motorvejen, der er til for, at din og dine medtrafikanters køretur forløber sikkert og ordentligt.

Kommer der et udrykningskøretøj bagfra, skal du give plads i midten af vejen. Bilister i højre vognbane holder til højre, og bilister i venstre vognbane holder til venstre. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kender du de gældende regler på motorvejen, og er du dermed aldrig i fare for enten at få en bøde eller forårsage et trafikuheld?

Hvis du har brug for at få genopfrisket, hvordan det er, man overhaler, hvornår man skal bruge sit blinklys, og hvordan man generelt skal køre efter de forskellige regler på motorvejen, kan du læse dig gennem denne artikel.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Her kommer vi vidt omkring, både udrykningskøretøjer, lygteføring og flettereglen.

Kørsel på motorvej

Det er ikke fordi, der gælder helt vildt mange særlige regler på motorvejen, der ikke gælder andre steder. Der gælder dog nogle, og en af dem handler som sådan ikke om motorvejen, den handler om nødsporet.

Det er nemlig sådan, at nødsporet er til biler i nød. Nødsporet er ikke til, for at du kan tale i telefon eller tisse af. Gør du det, risikerer du en bøde.

En af de andre særlige regler på motorvejen handler om, hvordan du skal reagere, hvis der kommer et udrykningskøretøj kørende bagfra.

Sker det, skal du trække til siden, så der bliver plads i midten. Du skal ikke køre ud i nødsporet, da det ikke er til for den slags.

Derudover skal du huske, at du risikerer en bøde, hvis du kører så tæt på en forankørende, at du ender med at ramme vedkommende.

Der findes også andre særlige regler på motorvejen, det er vigtigt at huske. Du må hverken vende eller bakke, og du må kun standse og parkere der, det er særligt anvist, eksempelvis på rastepladser.

Regler for overhaling på motorvej

Hvis du vil overhale, er der ingen særlige regler på motorvejen. Du skal bare sørge for, at der er plads til, at du kan overhale. Du skal selvfølgelig indikere med dit blinklys, at du har tænkt dig at overhale, og så må du kun overhale venstre om.

Det eneste tidspunkt, du må overhale højre om, er ved såkaldt køkørsel, hvor alle baner er fyldt med biler, der kører mere eller mindre lige hurtigt, og som flytter sig i små ryk.

Hvornår skal man bruge blinklyset

Du skal blinke, når du kører til og fra en motorvej, når du skifter vognbane, og dermed også, når du er ved at overhale.

Langt lys på motorvejen

Mens der findes særlige regler på motorvejen, findes der også særlige regler for billys, herunder det lange lys, eller det såkaldte fjernlys. Du må ikke bruge det, hvis du blænder modkørende bilister, men i Danmark er motorveje generelt indrettet sådan, at du ikke burde blænde modkørende med dit lange lys, hvis de ellers koncentrerer sig om deres egen kørsel.

Kilde: Færdselsloven.

Powered by Labrador CMS