Denne dødsensfarlige kræft kan også ramme unge: Her er tegnene, du skal kende
Den frygtede HPV-virus kan udløse livmoderhalskræft - også hos helt unge kvinder. Her kan du se, hvilke symptomer du skal være særligt opmærksom på.
Flere og flere unge piger vælger at få foretaget en vaccine mod HPV-virus på trods af massiv kritik fra flere kanter. Virusset er kendt for at kunne udløse livmoderhalskræft, hvilket formentlig er derfor mange vælger at få foretaget vaccinen.
Sygdommen er da også forholdsvis udbredt, og opstår hos omkring 375 kvinder om året i Danmark.
50 procent af de kvinder, der får livmoderhalskræft, er under 45 år ifølge Kræftens Bekæmpelse..
Ifølge cancer.dk kan rygning øge risikoen for livmoderhalskræft – ligesom også brugen af p-piller kan give en let øget risiko.
Sygdommen kan både ramme unge og ældre kvinder, og derfor er det en god idé at være opmærksom på symptomer som blødning fra skeden i forbindelse med sex, øget udflåd og vedvarende pletblødninger mellem menstruationer.
Det kan nemlig være tegn på livmoderhalskræft ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Du kan se flere af de mest almindelige symptomer på livmoderhalskræft i galleriet ovenfor.
Behandling af livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft behandles typisk ved operation. Man kan dog også blive behandlet med kemoterapi eller strålebehandling ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Selvom der ifølge Kræftens Bekæmpelse har været et fald i antallet af personer, der dør af sygdommen, er der stadig omkring 100 personer, der mister livet til sygdommen hvert år.
Blandt andet døde den kendte skuespiller Mira Wanting af livmoderhalskræft i 2012 – og også Tinna Jakobsen, der tidligere har deltaget i Paradise Hotel, døde i 2013 af sygdommen.