Annonce
Denne dag er helt speciel: Det hele vender
Vintersolhverv markerer det tidspunkt på året, hvor dagene igen begynder at blive længere.
Vintersolhverv er det tidspunkt på året, hvor det hele vender. Den korteste dag på året markerer, at vi nok en gang går mod lysere tider.
Begivenheden er blevet markeret gennem tusindvis af år af mange forskellige folkeslag – og for vikingerne var solhvervsfesterne nogle af de allerstørste markeringer.
Annonce
I dag markeres dagen mere subtilt – for eksempel ved at Google ændrer udseende – men tanken om, at lyset vender tilbage giver alt andet lige en varm fornemmelse i maven.
Vintersolhverv – for vikingerne
Som så mange andre ting, fejrede vikingerne vintersolhverv med en god, gedigen drukfest. I stedet for at fejre jul – de var jo ikke kristne – fejrede vores forfædre højtiden ved at drikke jól.
Annonce
De fejrede, at solen vender tilbage. For vintersolhverv er det tidspunkt, hvor solen står lavest på himlen, og dagene herefter bliver længere.
Ifølge Nationalmuseet, der citerer en gammel arabisk kilde, en mand ved navn al-Tartuchi, fejrede vikingerne højtiden med en stor fest, hvor de spiste, drak og ofrede dyr:
– De fejrer en fest, hvor alle kommer for at ære guden og for at æde og drikke. Den, som slagter et offerdyr, rejser ved døren til sin gårdplads pæle og sætter offerdyret derpå. Det er for at folk kan vide, at han ofrer til sin guds ære, skrev al-Tartuchi om sine oplevelser med vikingerne i Hedeby.
Vintersolhverv: Dette tidspunkt vender det
Man skulle tro, at det var samme tidspunkt hvert år, at vi går mod lysere tider. Men det er det faktisk ikke. Det er forskelligt, om vintersolhverv falder den 21. eller den 22. december – og hvad tid på døgnet, tidspunktet indtræffer.
Her kan du se, hvornår det er vintersolhverv i de kommende år:
2018: 21. december, klokken 23.22
2019: 22. december, klokken 05.19
2020: 21. december, klokken 11.03
2021: 21. december, klokken 16.59
2022: 21. december, klokken 22.48
Vintersolhverv: Så meget mørke får vi
Når vi rammer det tidspunkt på året, hvor dagene er kortest, vil langt størstedelen af døgnet blive tilbragt i mørke.
I København er der på det tidspunkt mørkt i 16 timer og 59 minutter på det længste døgn – mens der i Skagen vil være mørkt i hele 17 timer og 28 minutter.
Sydligst i landet, i Gedser, ‘nøjes’ man med mørke i 16 timer og 45 minutter. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Grunden til at, dagene bliver så korte, og at der er så stor forskel, skal vi finde i astronomien.
Og her bliver det teknisk: For vintersolhverv er det tidspunkt på året, hvor jordens nordakse hælder længst muligt væk fra solen. Det gør, at dagene er korte, og at solen hænger lavt i Danmark. Og bevæger du dig helt op nord for polarcirklen, så får man slet ikke solen at se.
Det kan i parantes også bemærkes, at den tidligste solnedgang og den seneste solnedgang ikke indtræffer samtidig med vintersolhverv.
Så meget længere bliver dagene efter vintersolhverv
Når vi rammer sommersolhverv vil dagene være omkring 17 timer og 30 minutter lange, så der er et stykke vej fra de omkring syv timers sol, årets korteste dag byder på.
I gennemsnit bliver dagene omkring tre minutter og 20 sekunder længere pr. døgn frem mod årets længste dag. Men det går meget langsomt lige efter vintersolhverv og lige før sommersolhverv, skriver DMI.
Omkring forårsjævndøgn, som er den dag, hvor dag og nat er lige lange, går det hurtigst. Her tiltager dagen med næsten fem minutter i døgnet.
Vintersolhverv i kulturen
I dag står begivenheden de fleste steder noget i skyggen af julen. Men folk, der bekender sig til vikingernes guder – og andre spirituelle typer – fejrer stadig vintersolhvervet som en vigtig begivenhed.
Og for danskere er det ikke engang særligt længe siden, at begivenheden havde en større vigtighed end i dag.
For som et udpræget landbrugssamfund, har danskerne tidligere været mere afhængige af vind og vejr, end vi er i dag.
Det har digteren og forfatteren Thøger Larsen blandt andet markeret i et digt fra digtsamlingen I Danmarks Navn fra 1920:
Dagene bliver så småt længere efter vintersolhverv – og ja, det er kun så småt. For det er forskelligt, hvor meget længere dagene bliver afhængig af årstiden.
