Denne bilafgift stiger ved årsskiftet: Bliver du ramt?
Grøn ejerafgift 2018 er måske ikke dagens mest sexede udtryk. Til gengæld er det værd at vide, at afgiften stiger.
En aftale i 2012 betyder, at grøn ejerafgift 2018 bliver dyrere end grøn ejerafgift 2017. Det skriver FDM, der fortæller, at foreningen er blevet kontaktet af flere bilejere, der har undret sig over, at grøn ejeragift 2018 ser ud til at blive dyrere, end den var året før. For det er den.
FDM skriver, at en del af skatteforliget i 2012 var at hæve den grønne ejerafgift med 1,8% om året. Af årsager, der ikke fremgår af FDM, bliver taksten dog kun hævet hvert tredje år. Afgiften steg i 2o15, og tre år senere bliver den så hævet igen, begge gange med cirka 5,5%.
Grøn ejerafgift 2018 er ikke den eneste dyrere afgift
Hvis du ejer en bil, der er registreret første gang efter 1. juli 1997 skal du betale grøn ejeragift, og du vil altså opleve, at regningen for 2018 er højere, end den var i 2017. Du kan i galleriet se, hvor meget din afgift stiger, hvis du har en bil, der kører cirka 14, 15, 16, 18 og 20 kilometer på literen, og så skal du i øvrigt huske, at afgiften ikke er den eneste, der stiger i 2018.
Er din bil indregistreret efter 2. oktober 2017, bliver du nemlig ramt af en stigning i registreringsafgiften. Ifølge FDM betyder ændringen, at miljøvenlige og sikre biler vil blive belønnet i fremtiden, hvilket så til gengæld vil betyde, at biler, der ikke kører langt på literen, vil opleve at afgiften bliver dyrere.
Det ses ganske tydeligt, hvis man går afgiftslisten for benzinbiler igennem. Det er den, du kan få et uddrag af i galleriet (for benzinbiler), og som du kan se i sin helhed hos Skatteministeriet. De brændstofstørstige biler er i forvejen ikke billige i grøn ejerafgift, men det er her vigtigt at huske, at afgiften stiger procentvist lige meget, uagtet hvor langt din bil kører på literen.
Kilder: FDM – Skatteministeriet