Demonstranter vil kvæle ekstremister med kram

Moddemonstranter vil møde op til Hizb ut-Tahrirs stormøde i København søndag og forsøge at modvirke organisationens budskaber med kærlighed.

Søndag holder Hizb ut-Tahrir stormøde i København om bevægelsens kamp for at »retlede menneskeheden«, indtil hele verden er styret af islamisk lov. Moddemonstranter vil møde dem med kærlighed.

»Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.«

Sådan lød ordene om Hizb ut-Tahrir tilbage i 2008 fra daværende SF-formand Villy Søvndal. Dagen efter strammede han sin kritik yderligere over for Jyllands-Posten:

»Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes.«

Hvorfor skrider de ikke a helvede til?

Villy Søvndals nu syv år gamle ord er med tiden blevet uadskillige med Hizb ut-Tahrir. Faktisk har partiet oprettet et helt afsnit om Søvndal under menupunktet »Ofte stillede spørgsmål« på deres danske hjemmeside.

»Hvorfor skrider Hizb ut-Tahrir ikke »ad helvede til«,« står der. Og svaret lyder:

»Disse udtalelser fra Villy Søvndal og andre danske politikere om, at Hizb ut-Tahrir skal »skride ad helvede til«, er blot udtryk for åndelig fattigdom fra politikernes side. Ude af stand til at møde Hizb ut-Tahrirs argumenter med tilsvarende argumenter, så tyer disse politikere til sådanne ekstreme udtalelser, der oven i købet bærer præg af racistiske undertoner. Muslimer er vant til at høre »skik følge eller land fly«. Nu har vi fået den med en lidt mere gadedrengsbetonet nuance,« skriver Hizb ut-Tahrir.

Demokratiets bygningsfejl

Søndag skrives så det næste stykke historie i forbindelse med partiet, der med egne ord vil skabe et kalifatstyre og »retlede menneskeheden« indtil »islam omfatter hele kloden«. På indbydelsen til det åbne stormøde foran Nørrebrohallen i København vil »følgende højaktuelle emner blive behandlet og diskuteret, med fokus på den islamiske løsning under kalifatet: Demokratiets bygningsfejl, Vestens sociale ulykke, kapitalismens krise og flygtningeproblemet.

Men en gruppe ledt af kæresteparret Mette Viktoria Pabst, socialdemokratisk blogger hos Jyllands-Posten, og Rasmus Brygger, liberal debattør, vil møde det omstridte parti med kærlighed. Fra middagstid vil de stå klar med positive bannere og kærlige kram, når Hizb ut-Tahrirs ledergruppe og tilhængere ankommer til Nørrebrohallen omkring klokken 13.00.

»Selv om der ikke er plads til kvinders rettigheder, til homoseksuelle og til demokratiske muslimer i Hizb ut-Tahrirs ideelle samfund, så er det smukke og gode ved det danske samfund jo netop, at der er tanke- og talefrihed i Danmark. Vi har derfor mulighed for at gå imod deres hadske prædiken med andre – og mere kærlige – budskaber,« siger Rasmus Brygger.

Alle er inviteret til moddemonstrationen, men arrangørerne opfordrer i særdeleshed »kvinder, homoseksuelle, jøder, demokratiske muslimer og andre befolkningsgrupper, som Hizb ut-Tahrir hader, til at møde frem med et budskab om kram, sang og kærlighed«.

Bliver ved snakken

Ifølge den dansk-palæstinensiske debattør og foredragsholder Tarek Ziad Hussein – der intet har med demonstrationen at gøre – er det desuden en god idé at neddrosle den sædvanlige massive kritik fra medier og debattører rettet mod Hizb ut-Tahrir forud for stormødet. Ikke mindst fordi dette års konference »som så mange gange før byder på masser af bulder og brag fra tomme tønder men intet nyt«, siger han.

»Jeg tror, jeg kan forklare det bedst ved at fortælle en personlig historie. For et par uger siden var jeg i Vejle, hvor jeg er vokset op. Her snakkede jeg med en af min fars gode venner, der voksede op i en flygtningelejr i Libanon. Jeg fortæller ham, at Hizb ut-Tahrir snart holder stormøde. Så griner han højlydt, inden han siger:

»De er i dag fuldstændig, som de var for 30 år siden nede i flygtningelejren. De løber rundt og råber højt og slår på tromme for deres årlige møde. Men der sker aldrig mere end det. Og de siger altid det samme.«

»Jeg giver min fars ven fuldstændigt ret,« siger Tarek Ziad Hussein.

Ingen politisk platform

Den 22-årige debattør, som blandt andet har været gæstevært på P1-programmet »Arabiske Stemmer« og blogger fast for Politiken, mener på ingen måde, at Hizb ut-Tahrir er lykkedes med at skabe en politisk platform hverken i forhold til det danske samfund eller det muslimske miljø.

»Hvis du kigger på de mennesker, der er nået langt hos dem, så har de siddet der i 10-15 år. Der er altså ingen udskiftning i toppen. Det betyder, at de unge, der søger ind – måske i jagten på en ny identitet – forlader partiet igen efter få år. De finder ud af, at det, som bliver prædiket, er varm luft. Store ord, ingen handling,« siger Tarek Ziad Hussein.

I stedet for at kalde dem et seriøst politisk parti, vil han hellere bruge betegnelsen »sekt«. Han vil gerne rubricere dem med eksempelvis Jehovas Vidner:

»Forskellen er bare, at Jehovas Vidner ingen opmærksomhed får, når de holder deres årsmøde. Det gør Hizb ut-Tahrir altid. Som udgangspunkt er det vigtigt, at alle ekstreme holdninger bliver beskrevet i medierne, hvad end de kommer fra nynazister, rockere eller som her fra en sekt med muslimsk baggrund. Men når dét så er sagt, skal vi altid huske på, hvor lille en gruppe de er, og hvor meget opmærksomhed, de egentlig får.«

Det anslås, at Hizb ut-Tahrir har mellem 150 og 200 medlemmer foruden et par tusind sympatisører. Der er omkring 267.000 muslimer i Danmark.