Annonce
Demensforening: Sæt fart på GPS-brug nu
Alzheimerforeningen opfordrer kommuner til at blive bedre til at give GPS-enheder til demensramte, der bor i eget hjem.
Fyns Politi har for nyligt meldt ud, at man har opgivet håbet om at finde den 78-årige demensramte kvinde Helen, efter hun den 25. januar forsvandt fra sit hjem i Søndersø. Dermed skriver Helen Jensen sig formentlig ind i en sørgelig statistik over demensramte personer, der hvert år dør, efter at have forladt hjemmet.
Der findes ingen sikre tal for, hvor mange demensramte, der hvert år går bort og farer vild, eller hvor mange, der omkommer, efter de er forsvundet. Alzheimerforeningen har dog forsøgt at lavet årlige optællinger.
– Vi har via mediernes omtale i nogle år fulgt det, og der lå det for nogle år tilbage på en syv-otte personer om året, og i 2014 lå det på 15 personer, fortæller direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen til Newsbreak.dk.
Annonce
Har krav på GPS som hjælpemiddel
I den samme årrække er der sket en stigning i antallet af kommuner, der bruger GPS-enheder til at spore demensramtes færden, hvis de bliver væk. Stigningen skete efter en lovændring i 2010 gav langt større mulighed for at bruge GPS’er til demente.
– Det er vores opfattelse, at det er langt de fleste kommuner, der har det her inde som en teknologi, siger Nis Peter Nissen.
Annonce
Alzheimerforeningen opfordrer dog stadig kommunerne til at bruge GPS til flere demensramte for at nedbringe antallet af dødsfald.
– Vi vil gerne have udbredt anvendelsen af GPS, især i forhold til hjemmeboende mennesker med demens og i forhold til demente på hospitaler, siger Nis Peter Nissen.
Han understreger, at kommunerne ifølge Serviceloven har pligt til at tilbyde GPS-enheder som hjælpemiddel til demensramte, der bor i eget hjem. GPS’en kan nemlig både give sikkerhed, og det kan være med til at give de demensramte og deres pårørende tryghed.
– Det vil være med til at gøre, at personen med demenssygdommen i højere grad kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet, siger Nis Peter Nissen.
Han understreger, at det er vigtigt for demensramte, at de kan have et aktivt liv. Motion kan blandt andet være med til at bremse udviklingen af demenssygdom.
Mangler personale
På plejehjemmene mener Nis Peter Nissen dog, at det på plejehjemmene ikke er mangel på GPS, der er det største problem længere. Her mener Alzheimerforeningen, at der i de seneste år er blevet skåret i plejepersonalet, og det gør, at der ikke er ressourcer til at sikre de demensramte, når de forsvinder fra. Der mangler simpelt hen ansatte til at holde øje med de demensramte og reagere, hvis de er væk, mener foreningen.
– En GPS må ikke være på bekostning af varme hænder, siger Nis Peter Nissen.
i 2014 lavede DR en rundspørge til landets kommuner om brugen af GPS til demensramte med svar fra 71 kommuner. 67 af kommunerne oplyste dengang, at de anvendte GPS’er til demensramte, mens fire kommuner ikke brugte GPS’er. Nogle af kommunerne brugte kun ganske få GPS-enheder, mens andre havde flere hundrede.
