Delaftale om terrorpakke på plads

Foto: Flemming Krogh/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Som led i forhandlingerne om regeringens terrorpakke er partierne bag forsvarsforliget fredag blevet enige om den del, der omfatter Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Partierne vil bruge 415 millioner kroner på FEs indsats mod terror, og ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen (S) findes midlerne allerede i Forsvarsministeriet. Der skal således ikke findes nye penge til finansieringen.

»Forsvarets Efterretningstjeneste får langt bedre mulighed for at bekæmpe terrorisme. Vores efterretningstjeneste bliver bedre til at holde øje og bedre til at lytte,« siger forsvarsministeren.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen (V), fremhæver, at der er tale om en bred politisk aftale, som han kalder »meget, meget god«.

Forsvarsforliget består af samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten.

BNB

Powered by Labrador CMS