Debat: Støtte til Legetøjsmuseet
Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), medlem af Kulturudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.
På Kulturudvalgets seneste møde lykkedes det, at sikre et tilskud til oprettelse af Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld.
Endelig kan Bent Eliasens imponerende samling af legetøj – som mange borgere har bidraget til – komme til ære og værdighed.
Dansk Legetøjs museum får 100.000 kr. om året i to år. Formanden for Kulturudvalget, Jesper Elkjær, havde foreslået et årligt tilskud på 120.000 kr. Det mente vi i Dansk Folkeparti var en god ide og det ville vi gerne støtte. Men det var der ikke flertal for, så det endte altså med de 2 x 100.000 kr. til opstart af museet.
Nu kan vi glæde os til at se de bedste af de mange effekter udstillet, som endnu et positivt bidrag til Christiansfeld. Jeg er sikker på mange vil besøge museet og bakke op om det nye museum, når det åbner.