Debat: Skrald er en resurse

Lis Ravn Ebbesen og Hans Holmer, SF. Pressefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen (SF), byrådsmedlem, Lindealle 18 og Hans  Holmer næstformand SF, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Genbrugstanken er slået igennem. I Kolding Kommune har vi masser af genbrugsbutikker med god omsætning. Vi afleverer og vi genbruger.

Det var SFs baggrund for at foreslå en ”Loppestation” på genbrugspladsen. Den er blevet en stor succes. Borgere afleverer. Organisationer henter til videresalg.

Året efter foreslog SF containere til indsamling af dåser. En kommune, der ligger så tæt på grænsen, vil opleve at der bliver købt både øl og sodavand på dåser. Dåser, der kan genbruges, hvis de bliver afleveret. Og det gør de nu.

Ved dette års budget er SF gået skridtet videre. Hvorfor ikke lade kommunens ansatte sortere mere på genbrugspladsen. ”Stort brændbart” kunne måske i stedet genbruges som byggematerialer ? Og det tyveri der foregå af f.eks. bly på gamle bygningerne viser, at metal har værdi. Hvorfor så ikke selv sortere metal med salg for øje?

SF er glad for et enigt byråd har bakket op om forslaget. Det er vigtigt af hensyn til miljøet at genbruge så meget som muligt. Men Kolding Kommune skal også som en stor arbejdsplads sikre fleksjobs til de medarbejdere kommunen selv har.

Derfor ønsker SF undersøgt om en sådan sortering kunne være en socialøkonomisk virksomhed.

Powered by Labrador CMS