Debat: Seriøs og i arbejdstøjet

Læserbrev af Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding.

Skal 117/3000 borgere eller måske endnu flere have genbehandlet deres sag, når den er over 3 år gammel?

Må vi det i forhold til forældelsesfristen? Kan vi overhovedet det ren lovgivningsmæssig og kan vi overhovedet finde sagerne, når de er mere end 5 år gamle?

Skal alle borgere ikke behandles lige og det dermed ikke kun handler om de 117, men om 3.000 eller måske endnu flere borgere?

Skal vi gå 5, 7, 10 eller 20 år tilbage og må vi overhovedet det?

Jeg kan ikke give klare svar på disse spørgsmål på det foreliggende grundlag. Eksperter udtaler sig både den ene og anden vej. At andre mener, at kunne det, uden at være oplyst på arbejdsmarkedsudvalgsmødet, syntes jeg er tankevækkende. Men i stedet for at angribe dem for at have en politisk mening og i stedet for at gå i medierne, med noget jeg ikke er sikker på, hvad er op og ned, så er jeg faktisk, som seriøs arbejdende borgmester optaget af, at økonomiudvalget og byrådet kan drøfte og træffe beslutning i sagen ud fra så oplyst et grundlag som muligt, i denne komplekse sag. Det er vores administration også. Derfor er KL kontaktet, ekstern advokat ved at se på sagen, minister kontaktet osv. Derfor er der og bliver der lyttet til de seriøse input.

Så til den ene, som er ude med opfordring til, citat: ”Her må man agere som leder og vise format”. Det kan du og I være rolig for, at det var og er jeg fra første færd, efter at arbejdsmarkedsudvalget havde indstillet, ikke besluttet, til økonomiudvalget, at forældelsesfristen i denne sag skal bringes i anvendelse.

For min beslutning bliver først taget, når jeg er oplyst tilstrækkeligt. Min beslutning bliver ikke ud fra økonomiske betragtninger eller hvad der er populært at melde ud. Min beslutning bliver ud fra, at ret skal være ret, også for borgere i denne sag. Men også ud fra, at lov er lov, og lov skal vi også følge. Så igen kan I som borgere, være sikker på, at jeg som borgmester ikke bare stikker hovedet i busken og at jeg tager mit ansvar alvorligt. Jeg fristes ikke til som andre i denne sag, at gå efter manden og ikke bolden. Jeg er ikke i valgkamp og drømmer om at blive borgmester. Jeg er borgmester med hvad det indebærer af ansvar på godt og ondt.