Debat: Nytænkning omkring svømmefaciliteter

Søren Rasmussen (DF). Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), medlem af Fritids- og idrætsudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Fritids- og idrætsudvalget var den 29. september på tur til Randers. Det var vi for at se hvordan Randers Kommune i samarbejde med Gribskov Gruppen, har skabt store moderne svømmefaciliteter. Bl.a. med 50 meter konkurrencebassin.

Anlægget kostede 178 millioner kr. Randers Kommune ville aldrig selv kunnet investere så stort et beløb, derfor indgik man et samarbejde med et privat firma, som kunne lån og investere, mens Kommunen til gengæld har indgået en 30årig samarbejdskontrakt og lejer sig ind i det store anlæg.

Fritids- og idrætsudvalget skal nu have en analyse af mulighederne og konsekvenserne af noget en lignende økonomisk konstruktion i Kolding Kommune.

Samtidig skal det i samarbejde med Kolding Svømmeklub, Fritidsrådet og andre med interesse for området drøftes hvad et svømmeanlæg i givet fald skal indeholde. Tilskuerfaciliteter, klublokaler m.v. Ikke fordi projektet er lige ved at blive til noget, for der er lang vej endnu, men fordi vi skal have realistiske løsningsmodeller fra starten.

Således vi kan vurdere om der skal arbejdes videre med projektet. Hvad jeg bestemt håber.

Powered by Labrador CMS