Debat: Millioner til værdig ældrepleje

Søren Rasmussen (DF). Pressefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), formand for Seniorudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Kolding Kommune får i 2016 og de kommende år omkring 15,2 millioner kr. ekstra til ældreområdet. Det er vores andel af den nye ældremilliard. Det giver os en enestående mulighed for, at få skabt en værdighedspolitik samtidig med vi har et stort beløb til efterfølgende, at fører politikken ud i livet.

Jeg foreslår at arbejdet med en lokal værdighedspolitik igangsættes på førstkommende Seniorudvalgsmøde. Vi skal naturligvis inddrage Kolding Ældreråd, interesseorganisationer som f.eks. Ældre Sagen, de mange frivillige på seniorområdet og alle med interesse for området. Vi skal selvfølgelig også inddrage de beboere på plejecentrene, hjemmehjælpsmodtagere og andre som ikke vil kunne deltage i borgermøder.

Alle skal have mulighed for at give deres besyv med, så vi får klar besked om, hvad de berørte oplever som vigtigt for et værdigt seniorliv. Hvad er det vigtigste? Er det frisklavet mad? Er det mere personale og dermed mere omsorg for de svageste? Er det noget helt tredje eller fjerde?

Nogen har forsøgt, at fortælle at de ca. 15,2 millioner kr. er de samme som dem vi får i år. Det er det ikke. Vi vil stadig få de 15,2 millioner kr. vi plejer fra ”den gamle ældremilliard”. Dem bruger vi i Kolding Kommune med udgangspunkt i vores kommunes ældrepolitik, der også er skabt i samarbejde med Ældrerådet, borgere og organisationer.

Det vil vi fortsat gøre. Men nu har vi altså mulighed for gøre endnu mere, igen i et konstruktivt samarbejde med alle interesserede.

Powered by Labrador CMS