Debat: Afskaf flygtninges retskrav på bolig

Søren Rasmussen (DF).
Offentliggjort Sidst opdateret

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), viceborgmester, Primulavej 7, 6000 Kolding.

I dag har de mange såkaldte flygtninge, der strømmer over grænsen, et retskrav på en bolig. I første omgang en bolig til sig selv. Når de får familiesammenføring, ja så har de retskrav på en bolig til deres familie.

Det har ingen danske familier. Nogen kan have stået i kø til en bolig i årevis og må nu se sig forbigået, fordi borgere fra fremmede lande skal tilgodeses først.

Meget fornuftigt er ydelserne til flygtning er sænket. Men det har også den konsekvens, at har de et mindre rådighedsbeløb. Det gør, at kommunerne er forpligtet til, at finde billigere boliger til dem. Det betyder så, at flygtningenes retskrav på en bolig, særligt rammer de danske borgere, som har dårligst råd til en ordentlig bolig. Den enlige mor med to børn, der arbejde som kassedame og har svært ved, at få det hele til at hænge sammen, hun får endnu vanskeligere ved, at finde en bolig hun kan betale.

Det er åbenlyst urimeligt. Men for kommunerne er det også en stor udfordring. I en vækstkommune, som f.eks. Kolding, er der naturligvis ikke hundredevis af ledige familieboliger. Hvor i alverden skal de komme fra?

Det eneste rigtige er, at Folketinget hurtigst muligt afskaffer flygtninges retskrav på en bolig. Således tildelingen af boliger atter bliver både retfærdig og rimelig. Samtidig med at kommunerne ikke sættes i en helt urealistisk og urimelig klemme, med at skulle skaffe boliger der ikke er der.

Powered by Labrador CMS