De kan få Nobels Fredspris

I dag udløser den norske Nobelkomité spændingen og afslører, hvem der skal hædres med dette års fredspris. Som altid er det lykkedes komiteen at holde tæt, og derfor er end ikke den fulde liste med de knap 300 nominerede kandidater kendt af andre end komiteens fem medlemmer.

Men her er et kvalificeret gæt – delvist baseret på et bud fra en af de organisationer/tænketanke, der traditionen tro prøver at forudskikke prismodtagerens navn forud for offentliggørelsen i Oslo.

Ifølge det norske Peace Research Institute Oslo (PRIO) og  instituttets direktør Kristian Berg Harpviken hedder dette års  vinder af Nobels Fredspris Angela Merkel.

Den tyske kansler er ifølge Harpviken favorit på grund af sin »mere humane kurs« i EUs håndtering af flygtningekrisen.

»I en tid, hvor mange løber fra ansvaret, har Merkel udvist sandt lederskab og hævet sig over politik og valgt en menneskelig tilgang i en vanskelig situation,« lyder argumentet fra PRIOs direktør.

Dertil kommer, at kansler Merkel rent faktisk er en de i alt 273 kandidater. Hun er nomineret af en gruppe tyske parlamentarikere – ganske vist ikke på grund af sin flygtningeindsats, men for sin rolle i mæglingen af våbenhvilen i det østlige Ukraine.

Merkel er bestemt ikke noget dårligt bud. Med 60 mennesker på flugt  i verden er flygtningekrisen en af de største og i hvert fald mest påtrængende problemer. Og hvem ved – måske får den tyske kansler fredsprisen sammen med FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, der allerede har modtaget prisen to gange, i 1954 og 1981.

Russisk avis

Det norske fredsinstitut har ud over Angela Merkel fire andre favoritter, hvoraf ingen er specielt kendte i den brede offentlighed.

Det drejer sig blandt andre om den colombianske præsident, Juan Manuel Santos og lederen af den lokale oprørsgruppe FARC, Timoleón Jiménez, for at deres fælles forsøg på at finde en fredsløsning på en af verdens længst varende borgerkrige.

Nummer tre på instituttets favoritliste er den russiske avis Novaya Gazeta og dens redaktør Dmitry Muratov, der trods tabet af flere af avisens journalister fortsætter med at udfordre præsident Putins verdensbillede.

Spørger man andre steder, peges der blandt andre på pave Frans, der blev valgt i 2013 og fremstår som en leder, der forsøger at liberalisere den konservative og traditionsbundne katolske kirke.

Saudisk blogger

Den unge saudi-arabiske blogger og menneskerettighedsaktivist, Raif Badawi, er også en oplagt kandidat, hvis Nobel-komiteen ligesom i 2014 vil hædre et menneske, der personligt har betalt en høj pris for en bedre verden.

Sidste år gik prisen til Malala Yousafzai – den unge pakistanske pige, der blev overfaldet af Taleban og fik sit ansigt vansiret af syre på grund af sin kamp for pigers ret til skolegang.

Raif Badawi er på sin side idømt ti års fængsel og 1.000 piskeslag i Saudi-Arabien for at fornærme Islam.

Giver de fem medlemmer af Nobel-komiteen prisen til Raif Badawi, viser de, at de tør, hvor andre tier. Langt de fleste af verdens regeringer i verden er yderst tilbageholdende med at kritisere regimet i Saudi-Arabien.

Hvis man skal tage navnet på prisen – »Nobels Fredspris« bogstaveligt, kunne dette år hæder også gå til USAs præsident, John Kerry, og hans iranske kollega, Mohammad Javad Zarif.

Sammen har de to herrer efter flere års forhandlinger her i sommer indgået en aftale om Irans omstridte atomprogram. Holder aftalen, hvad den lover, er det mildest talt godt nyt for verdensfreden.

Omvendt vil valget af Kerry og Zarif også være kontroversielt, da Irans arabiske rivaler, Saudi-Arabien med flere, og ikke mindst Israel, ikke giver fem flade ører for atomaftalen.

Snowden og Rose

Der er også Edward Snowden – den tidligere medarbejder i den amerikanske sikkerhedstjeneste, der i 2013 lækkede dokumenter om USA’s tophemmelige overvågning i andre lande.

Bruttolisten, der tæller et tæt på rekordstort stort antal navne – 273, heraf 295 personer og 68 organisationer – indeholder også to danskere: Den ene er Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose, der er nomineret af et medlem af det norske parlament for sin kamp for ytringsfrihed.

Den anden er fredsforskeren Jan Øberg, der er nomineret af Christian Juhl fra Enhedlisten – og som i øvrigt flere gange selv har kritiseret Nobel-komiteen, fordi den giver prisen til personer – såsom USAs præsident Obama – og organisationer, der gerne vil gøre noget for freden, men reelt ikke har gjort det.

Navnet på dette års modtager af Nobels Fredspris afsløres fredag klokken 11.