De gider ikke mere

Anmer Hall i Sandringham  er for langt væk. Nu vil William og Kate flytte

William og Kate overvejer seriøst at finde en bolig i Windsor. Deres pendlen mellem Kensington Palace og Anmer Hall I Norfolk er simpelthen blevet for besværlig.
William og Kate overvejer seriøst at finde en bolig i Windsor. Deres pendlen mellem Kensington Palace og Anmer Hall I Norfolk er simpelthen blevet for besværlig.
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins William og hertuginde Kate overvejer seriøst at rykke teltpælene op og flytte til Windsor.

Det skriver Daily Mail.

Parret og deres tre børn bor normalt på Kensington Palace på hverdage og i weekenden på godset Anmer Hall tæt på Sandringham i Norfolk,  som de fik i bryllupsgave af dronningen.

Besværligt og tidskrævende

Men nu undersøger de muligheden for at finde en ny og fast bolig.   

Både fordi William og Kate får flere og flere royale forpligtelser og fordi børnene går i skole i London.

Rejserne til og fra Anmer Hall er simpelthen blevet for besværlige og tidskrævende.

- Windsor er et perfekt kompromis. Derfor ser de lige nu på muligheder i området, fortæller en kilde til Daily Mail.

Tættere på dronningen

Kilden fortæller også, at Anmer Hall gav rigtig god mening, mens William var helikopterpilot i redningstjeneste, men at det ikke giver mening længere. 

At flytte til Windsor vil også bringe dem tættere på dronningen, som har boet der siden corona-pandemien brød løs i foråret 2020.

Majestæten tager lejlighedsvis turen til Buckingham Palace i arbejdsregi, men hun overnatter der ikke længere.

Powered by Labrador CMS