De fleste danskere vil have en smuk partner fremfor en rig

Hvad vil du helst have: En smuk partner, som tjener mindre end dig, eller en mindre smuk, som tjener mere?

Det spørgsmål har Rockwool Fondens Forskningsfond stillet 962 danskere i forbindelse med en større undersøgelse fra Danmarks Statistik. Samtidig blev der spurgt ind til danskernes samhørighed og vilje til at løbe en risiko.

Her kan man med fire ud af fem danskere ret tydeligt kategorisere det rødhvide folkeslag som henholdsvis solidarisk og risikosky, mens spørgsmålet om partnervalg derimod deler vandene med en svag overvægt til skønhedssiden. Dykker man ned i tallene, viser der sig dog mere tydelige forskelle, skriver Berlingske.

Eksempelvis vægter især unge og mænd skønhed frem for økonomi. Hvor hver tredje mand sætter skønheden først, gælder det for mindre end hver anden kvinde. Og mens tre ud af fire 16-29-årige går efter den flotteste ledsager i flokken, er der tale om cirka halvdelen af de 30-59-årige og blot to ud af fem, når man ser på folk over 60 år. Samtidig stiler risikovillige folk, som især findes i de laveste og højeste indkomstgrupper, ofte efter skønhed.

Middelklassen kigger efter partnerens tegnebog

De fleste, som primært kigger efter partnerens tegnebog, findes altså i middelklassen, blandt kvinder og blandt ældre borgere – og i Nordjylland, der som den eneste region skiller sig signifikant ud fra Hovedstadens frontløbere for skønhedsvalget. Om nordjydernes indstilling hænger sammen med de andre faktorer som alder og risikovillighed, eller måske anderledes kulturelle værdier, viser tallene ikke.

»Det er meget enkle spørgsmål, vi har stillet, men de er valideret i større sammenhæng rundt omkring. Så vi ved, at svarene siger en hel del om folks adfærd. Det kan godt være, at man griner lidt over det med den skønne eller den grimme, men der ligger mere i det,« siger seniorforsker Jens Bonke, som står bag undersøgelsen.

Om man primært vælger partner efter skønhed eller penge, afspejler blandt andet, om man i samfundet »har råd til« at satse på andet end økonomisk sikkerhed. Eller det kan bekræfte forskning, som siger, at folk foretrækker partnere, som ligner dem selv rent socioøkonomisk. Men det vigtigste ved valget er ifølge Jens Bonke i sidste ende at kortlægge stabiliteten af de efterfølgende parforhold.

»Gode partnerforhold giver samfundet et meget mere stabilt udbud af arbejdskraft. Det giver bedre opvækstvilkår for børn, reducerer sandsynligheden for skilsmisser og alle de problemer, det indebærer. Det vigtigste er altså, hvor stabile forholdene er, når man så vælger den smukke eller den økonomisk stabile partner. Det kunne jeg godt tænke mig at se nærmere på.«

Tallene overrasker ikke

Ingen af tallene overrasker umiddelbart lektor og socialpsykolog Torben Bechmann Jensen fra Københavns Universitet. Men han påpeger, at spørgsmålet kun løfter en flig af et fænomen med langt flere facetter.

»Det er ikke for at sige, at tallene ikke holder. Det gør de muligvis. Men de giver kun et lille udsnit af et langt større billede,« siger han og forklarer, at der for eksempel formentlig vil være forskel på svarene, alt efter hvilken type forhold folk ønsker sig med den pågældende partner.

Dertil kommer påvirkninger, såsom hvor mange potentielle partnere der er i området, hvor stedbunden eller omrejsende man selv er, og hvordan moderne teknologi præger valget. For eksempel spiller dating-appen Tinder mere på udseende, end længere korrespondancer på datingsider gør. For ikke at nævne det at mødes ansigt til ansigt og lære hinanden at kende på gammeldags maner.

At samtiden spiller ind på valget af partner, bekræfter lektor i antropologi Bodil Selmer ved Aarhus Universitet. Hun forklarer, at der i det moderne samfund eksisterer en dominerende fortælling om romantisk kærlighed, individualitet og det frie valg af partner, som står i kontrast til tidligere tiders fornuftsægteskab, der i større grad indebar praktiske overvejelser om slægt og ejendom.

»Når fortællingen om kærlighedsægteskabet er så dominerende, bliver ægteskaber baseret på økonomiske overvejelser betragtet som suspekte, og det tror jeg, undersøgelsen afspejler. Normen er, at intimitet og penge bør holdes adskilt. Alligevel er det sådan, at langt de fleste stadig finder en partner inden for samme socioøkonomiske gruppe som dem selv,« fortæller Bodil Selmer.

Partnervalget har skiftet karakter

Også psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, fortæller, at partnervalget har skiftet karakter over tid.

»Historisk er det et privilegium, at vi kan vælge partner rent emotionelt, ud fra tiltrækning. Men det er et tveægget sværd. Det positive er, at vi har større frihed og ikke behøver at indregne økonomi i så høj grad.

Det problematiske er, at de her intense følelser, vi nogle gange vælger partner ud fra, ikke altid er retvisende for et godt valg,« siger han og henviser til sin bog, »Pas på parforholdet«, om at skabe et bæredygtigt parforhold.

Her er en af hovedpointerne, at et godt forhold i mindre grad afhænger af det personlige udbytte end opmærksomhed på den andens ønsker og behov.

»Jeg mener, at vi har fået kærlighedsbegrebet galt i halsen, hvis vi kun er optaget af det som noget, vi føler eller modtager. I stedet for at være nærige og tænke, »hvad får jeg ud af det her«, skal man spørge sig selv, hvordan man skaber de bedste betingelser for den andens trivsel. Hvis to parter i et forhold har blik for den anden og ikke sig selv, vil summen bidrage til et varmere klima. Og dermed et bæredygtigt forhold,« siger Mattias Stølen Due.