- De burde virkelig skamme sig

Wafande er stiktosset på Karsten Ree og Janni

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter planen skulle Wafanda have optrådt i Ree Park Safari til sommer. Med Pharfar og JJ Paulo.

Men det er droppet. Wafande er stiktosset på parkens ejer, Karsten Ree.

Det fortæller han på Instagram.

Burde skamme sig

- Jeg skulle ha’ spillet i Ree Park Safari her til sommer med Pharfar og JJ Paulo, men som I nok kan forstå, er der ingen af os, der stiller op til sådan et cirkus. Karsten Ree & @janniree burde virkelig skamme sig over sådan nogle udtalelser. Og så bare stå og grine, wow , skriver han.

Udtalelserne han henviser til faldt i et interview, Karsten og Janni Ree gav på den røde løber i februar, og som Wafande har delt en lille video fra i sit opslag.

Udtrykte sig racistisk

Her hører man Karsten Ree bruge udtryk, Wafande finder racistiske.

Milliardæren siger blandt andet, at han 'leger med negrene', når han er alene i Afrika.

Det hører med, at Janni Ree efterfølgende i et opslag på Instagram tog afstand fra sin mands ordvalg og forsikrede, at han på ingen måder er racist. 

Wafanda er stiktosset på Karsten Ree og har nu valgt at droppe en eller planlagt sommerkoncert i Ree Park Safari
Wafanda er stiktosset på Karsten Ree og har nu valgt at droppe en eller planlagt sommerkoncert i Ree Park Safari
Powered by Labrador CMS