DBU forventer tomt Parken mod Belgien og England

I løbet af de kommende dage skal Uefa afgøre, om der må komme tilskuere til Nations League-kampe i september.

Landskampene i Parken bliver sandsynligvis uden tilskuere. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Kasper Hjulmands debut som dansk landstræner kan meget vel komme til at foregå i et tomt Parken.

De forestående Nations League-kampe mod Belgien og England 5. og 8. september ser nemlig ud til at blive for tomme tribuner.

Det oplyser DBU, Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.

Det er det Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der har meddelt DBU, at det formentlig ikke er tilladt at have tilskuere til kampene.

Uefas udmelding kommer efter et møde mellem direktører og generalsekretærer i forbundets 55 medlemslande.

Den endelig beslutning skal træffes af UEFA ExCo i løbet af de næste par dage.

Udsigten til at skulle afvikle landskampene uden fans i Telia Parken, skaber stor ærgrelse i DBU.

– Belgien og England har to af verdens bedste landshold i øjeblikket og kampe mod dem i Parken kunne være kæmpe fodboldoplevelse for danske fans. Sundhed er vigtigere end fodbold og vi må forvente at skulle spille de to kampe bag lukkede døre, siger kommunikationschef Jakob Høyer.

Allerede i sidste uge blev U-landsholdenes planlagte UEFA-kampe udskudt eller aflyst som resultatet af Corona-pandemiens fortsatte indtog rundt om i verden.

– Vi håber, at fans vil bakke op bag tv-skærmen, så trænere og spillere og trænere kan mærke det inde på stadion, siger kommunikationschefen.

Powered by Labrador CMS