Dårligt nyt om invasivt dyr: Klarer sig fint

En i forvejen meget stor indsats skal intensiveres endnu mere, hvis der skal kontrol over bestanden af mårhunde i Danmark. Det fortæller Marianne Chriel, specialkonsulent i arter og naturbeskyttelse i Miljøstyrelsen.

Mårhunden, der er et stort set altædende rovdyr, hører til i kategorien invasive arter, og er uønsket i den danske natur. Men selv om den bliver udsat for intens jagt, spreder den sig massivt.

• Flere kvinder har fået mangelfuldt kræfttjek
• En person reddet op af vandet

-Vores bedste bud er, at bestanden i 2018 nåede op på cirka 6000 individer. Det er en fordobling sammenlignet med 2017. Men jeg vil gerne understrege, at tallet er forbundet med en masse usikkerhed. Det er et skøn, der er baseret på de indberetninger, vi får om observationer af dyrene samt antallet af indfangede og nedlagte dyr, siger Marianne Chriel til Newsbreak.dk.

Jægerne er blevet dygtigere

Marianne Chriel fortæller også, at antallet af indfangende og nedlagte mårhunde i jagtsæsonen 2018-2019 var 3292. Det er godt og vel en fordobling i forhold til den forrige jagtsæson.

-Det tror vi, der er to årsager til. Der er ingen tvivl om, at mårhundejægerne har fået mere viden og er blevet dygtigere til at opspore dyrene. Men det er desværre nok også fordi, der er blevet flere at tage af, siger hun.

Har tilpasset sig

Mårhunden stammer oprindeligt fra Østasien og blev registreret første gang i Danmark ved Vejle i 1980. Den har formået at tilpasse sig til de danske forhold og bestanden er ifølge Miljøstyrelsen steget betragteligt siden 2003.

Derfor blev der i 2010 iværksat en indsatsplan, der skulle sikre, at der ikke var en ynglende bestand i Danmark i 2015. En plan, der åbenlyst er slået fejl.

En af årsagerne er, at mårhunden tilsyneladende stortrives og yngler væsentligt mere end man først antog.

-I Danmark lænede vi os op ad udenlandske undersøgelser, der viste, at en mårhund får syv hvalpe om året. Nu viser nyere danske observationer, at det reelle tal er 11. Det er fire mere end først antaget. Af disse er de to hunner, som altså også begge to føder 11 hvalpe om året, forklarer Marianne Chriel.

Et jysk problem

Det er i Jylland, mårhunden er en plage, men den er en glimrende svømmer, og i 2018 blev den også observeret på Fyn.

-Der blev taget aktion på observationerne med det samme. Det lykkedes også at spore og få fat i nogle mårhunde. Men om problemet er løst på Fyn, kan jeg godt have mine tvivl om. For vi får ind imellem stadig indberetninger fra folk, der mener at have set mårhunde på øen, fortæller Marianne Chriel.

Alle jægere skal på banen

Bekæmpelsen af mårhunden i Danmark foregår i et koordineret samarbejde. Primært mellem Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Desuden med hjælp fra blandt andet kommuner og lokale grupper af mårhundejægere. Men ifølge Marianne Chriel skal der meget mere til, hvis man skal nå i mål.

-Vi skal have alle danske jægere på banen. Alle skal i gang med at observere og gøre noget på deres revirer. I det jyske er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er en bestand af mårhunde i området, men om hvor mange individer der er. De skal opspores og de skal væk, siger hun.

Må skydes året rundt

Alene det at holde bestanden i ave fordrer ifølge Marianne Chriel, at man hvert år får fjernet 80 procent af de mårhunde, der lever i den danske natur. Dertil er der lang, lang vej.

-Så det er vigtigt, at vi intensiverer indsatsen, og der er hjælp at hente for alle, der vil bidrage til projektet. Der findes masser af mårhundejægere, der stiller deres know how til rådighed. Desuden bidrager vi i Miljøstyrelsen gerne med materiel – fælder og vildtkameraer – til jægere med revirer i naturfølsomme områder og i områder, der grænser op til Fyn, siger hun.

Mårhunden må skydes døgnet rundt, året rundt. Også ved foderpladser og med hjælp af kunstigt lys.