Danskerne vil have stram miljøkurs i landbruget

Landbruget skal være EU-duks på miljøområdet, mener danskerne, som ikke ser den store fremtid i landbruget.

Danmark skal gå forrest i EU med strenge miljøkrav til virksomheder og landbrug. Det viser en meningsmåling fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, som har spurgt til befolkningens holdning til landets økonomiske fremtid.

61 procent af de adspurgte mener, at Danmark klart eller i nogen grad skal tage førerrollen på miljøområdet i EU med strengere miljøkrav end de øvrige lande. Kun 10 procent siger nej.

Undersøgelsen viser også, at danskerne ser de største danske vækstpotentialer indenfor vedvarende energi (39 procent), medicinalindustri (22 procent) samt serviceerhvervene (10 procent). Kun seks procent mener, at landbruget har det største vækstpotentiale.

Det er meget langt fra det vanlige budskab fra Landbrug & Fødevarer om, at dansk landbrug er overreguleret på miljøområdet, og at erhvervet spiller en nøglerolle i dansk økonomi nu og i fremtiden.

– Selvom undersøgelsen viser, at et overvældende flertal af danskerne ønsker økonomisk vækst og øget forbrug, så er det da på nogle områder skuffende og ærgerlig læsning, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby til Ritzau.

Landbrug i krise

Han mener dog, at undersøgelsen afspejler den krise, landbruget i de senere år har stået i.

– Troen på vedvarende energi er ikke så mærkeligt, når vi hver uge hører succeshistorier om Vestas, der hiver en ny ordre hjem, og om fremgang for Novo Nordisk og medicinalindustrien.

Han peger på, at landbruget til sammenligning ofte omtales som hårdt ramt af globale prisfald på fødevarer og Ruslandskrise.

Oveni kommer historierne om tusinder af landbrug, der er så økonomisk pressede, at en del af dem er tvunget til at forlade erhvervet.

– Det påvirker da offentlighedens opfattelse af landbrugets vækstmuligheder negativt, siger han.

– Samtidig står landbruget altså med en dagsorden, hvor befolkningen er stærkt optaget af miljø.

– Det er klart en dimension, som erhvervet er nødt til at tage med i det politiske arbejde og forklare, hvorfor de nuværende miljøregler ikke virker hensigtsmæssigt, siger Thomas Søby.

/ritzau/