Danskerne slap billigt fra Dagmar og Egon
Da tvillinge-stormene Dagmar og Egon ramte Danmark i januar, blev der kun anmeldt knap 3000 skader
Danskerne er blevet meget bedre til at foreberede sig på stormvejr. Det viser antallet af skades-anmeldelser fra Tryg.
Knap 3000 skader blev anmeldt i dagene efter Dagmar og Egon blæste over landet. Til sammenligning modtog Tryg cirka 50.000 skades-anmeldelser efter Bodil og Allan i 2013.
Hos Tryg forskikring er de ikke i tvivl om, at det er fordi, danskerne er blevet bedre til at sikre deres ting:
– Vi er ikke i tvivl om, at særligt Allan og Bodil har virket som en øjenåbner for folk. Vi ser tydeligt i dag, at folk er blevet meget bedre til at spænde trampolinen fast, lagt flagstangen ned og få fjernet løse genstande fra haven, når der bliver varslet storm, siger Carsten A. Sørensen, der er skadeschef hos Tryg.
Langt størstedelen af de knap tre tusinde skader, som Trygs kunder efterfølgende anmeldte var småskader, hvor tagsten og tagplader var fløjet af husene. Men det var ikke alle, der slap lige let fra stormene. Blandt Trygs kunder gik det værst ud over et højhus i Aalborg, hvor en gavl på et fire-etager-højt hus styrtede ned gennem taget på en lavere liggende ejendom, hvor murbokkerne endte i et soveværelse. Heldigvis kom ingen til skade ved sammenstyrningen, men 29 personer endte med at blive evakueret fra ejendommen.