Danskerne skal tage stilling til døden

Ny kampagne vil have danskerne til at tage aktivt stilling til organdonation. Trods god vilje er det en udfordring.

I den kommende tid kan du møde fem særlige danskere i annoncekampagner rundt omkring. De siger tak for de organer, der gjorde, at de stadig lever den dag i dag.

Tilslutningen til at støtte organdonation i Danmark er da også ganske imponerende. Hele 87 procent har en positiv holdning til at donere organer bort efter døden, men det er svært at få den gode vilje omsat til praksis. Blot 885.000 danskere har aktivt taget stilling på nettet. Målet med kampagnen, Gi’ Livet Videre, er, at forhøje det tal med en million.

– Vi ved, at en masse danskere allerede har en aftale med deres pårørende, og at de tilmed har udfyldt et gammeldags rødt donorkort, men hvem siger, at de har donorkortet i lommen den dag, de dør? Det vigtige ved at tage stilling online på sundhed.dk er netop, at ingen af de efterladte skal være i tvivl. Når der sker et dødsfald, står familien i forvejen i en kaotisk og svær situation. Hvad var det han sagde? Hvor er donorkortet? Et kryds online er klar tale, siger Annelise Møller, der er projektleder på kampagnen Giv livet videre, til Ritzau Fokus.

Modtagere venter forgæves

Hvert år venter 500 danskere i uvished på, om de kan få nye organer. Af dem dør én hver 14. dag, fordi de venter forgæves. Når både den gode vilje og fagligheden er på plads, skal kampagnen altså forsøge at binde de to ender sammen.

Når den opgave kan være svær, skyldes det ifølge Jacob Birgler, ph.d. i medicinsk etik og formand for Det Etiske Råd, at den slags alvorlige beslutninger er noget, mange udskyder.

– Jeg tror, at når man direkte bliver spurgt, kan man mene, som man nu gør, hvilket ses i meningsmålingerne. Når man så skal omsætte det til handling, er det jo et spørgsmål af en helt anden karakter, end man til dagligt skal tage stilling til, som madlavning og hvem der henter børn. Så udskyder mange en registrering i donorregistret. Derfor har regeringen også lagt op til, at man må skubbe lidt til folks beslutningsvilje, siger han til Ritzau Fokus.

Taler for donation

Til trods for at kampagnens mål er, at få folk til at tage stilling til, om de er for eller imod donation, mener han, at kampagnen satser på at vise det livgivende ved at sige ja. Hos ‘Gi’ Livet Videre’ lægger man heller ikke skjul på, at man gerne vil henvende sig til folk med en positiv historie.

– Det er jo helt bevidst, at vi har brugt fem personer, hvis liv er blevet reddet af organdonation. På den måde kan alle se, hvilken positiv forskel, en donor kan gøre. Og det giver mening for langt de fleste, særligt når de spørger sig selv om de gerne ville modtage, hvis de selv blev syge. Men det er vigtigt at huske på, at alles holdninger er lige værdifulde, uanset om det er et JA og NEJ, siger Annelise Møller. Jacob Birkler ser positivt på kampagnens fremgangsmåde, men understreger, at han udtaler sig som privat person i den forbindelse. Det har nemlig tidligere givet anledning til uenighed i Etisk Råd.

– Personligt mener jeg, man bør oprette en mindelund for organdonorer, hvor vi både udtrykker det livgivende og ærværdige i at være det, men også giver en mulighed for pårørende og tidligere patienter at mindes de personer, der har været det, siger han.

Fakta: Det skal du vide om organdonation

1. Tag stilling: Gør du ikke det, overlader du beslutningen til dine pårørende, hvis du kommer ud for et uheld og ikke står til at redde. Det er en svær beslutning for pårørende i en svær situation.

2. Lægerne tager ikke dine organer, før du er erklæret død. Selv om du har givet tilladelse, kan dine pårørende stadig sige nej hvilket respekteres.

3. Du kan tage stilling her: sundhed.dk borger.dk og givlivetvidere.dk.

4. Du kan opfordre dine venner og bekendte til at tage stilling ved at tegne et ar et sted på kroppen, tage et billede af det og dele det på sociale medier under hashtag #givlivetvidere (giv livet videre)

5. Hvis du er i tvivl om, hvor vidt organdonation strider mod din religion, skal du vide, at både Islam, Jødedommen og Kristendommen støtter op.

/ritzau/FOKUS