Danskerne har talt: Disse bilmærker er bedst
Det er FDM, der har sørget for, at danskerne er blevet spurgt
Se de 10 mest populære bilmærker i galleriet over denne artikel
Mazda er et af de 10 bilmærker i Danmark, ejerne er allermest tilfredse med. Det skriver FDM på baggrund af den årlige AutoIndex-undersøgelse.
Her har 21.000 danskere i årets første måneder besvaret mere end 120 spørgsmål om deres bil, værksted, forhandler og meget andet, og på den baggrund har rådgivningsvirksomheden Loyalty Group, der står bag undersøgelsen, lavet et indeks.
Det indeks fortæller, hvor tilfredse ejere af forskellige bilmærker, blandt andet Mazda, er med at eje deres bil.
En samlet sum
Deltagernes tilfredshed er en sum af fire kategorier, vurdering af bilen, vurdering af forhandler, vurdering af værksted og loyalitet overfor bilmærket, hvor vurderingen af bilen vægtes med 40%, mens de resterende tre kategorier hver vægtes med 20%.
FDM skriver, at 23 bilmærker var med i undersøgelsen, og at syv af de 23 bilmærker oplevede fremgang i den samlede brugertilfredshed målt mod sidste år, hvor alle undtagen to bilmærker gik frem samlet set.
Se de 10 mest populære bilmærker i galleriet over denne artikel