Danskerne har fået større tillid til Hjemmeværnet

20 procent større tillid i befolkningen til Hjemmeværnet.

Sådan lyder den korte version af en ny meningsmåling af befolkningens tillid til Hjemmeværnet og dets evne til at løse de stillede opgaver, som Hjemmeværnet har fået udarbejdet hos SFI. Det skriver Berlingske.

Hjemmeværnet har målt befolkningens tillid siden 2004, og 83 procent svarer nu, at de har stor eller meget stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse opgaverne. I 2004 var andelen på 63 procent.

»Helt fantastisk,« lyder det fra den civile kommitterede for Hjemmeværnet, folketingsmedlem Bjarne Lausten (S). Han noterer, at fremgangen er sket over en årrække, hvor Hjemmeværnet har været omdiskuteret og foreslået nedlagt. Forklaringen er ifølge Bjarne Laustensen, at der har brug for Hjemmeværnet, blandt andet til assistance ved de store storme sidste år.

»Vi er synlige, vi leverer varen, og vi imødekommer tæt på 100 procent af forespørgslerne om bistand. Den tid er forbi, hvor man kunne diskutere at nedlægge Hjemmeværnet. Havde vi ikke Hjemmeværnet, var vi nødt til at opfinde det,« siger han.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) er overbevist om, at den øgede støtte hænger sammen med Hjemmeværnets evne til at gøre en reel indsats som støtte til forsvaret, politiet og beredskabet.

På ét punkt er befolkningens opbakning til Hjemmeværnet mindre tydelig. Nu, som tidligere, er det spørgsmålet om, hvorvidt Hjemmeværnet skal være bevæbnet, der skaber delte meninger.

Størstedelen af befolkningen, tæt på 90 procent, mener, at Hjemmeværnet i høj eller i nogen grad giver et relevant bidrag til samfundet.

Men færre, 71 procent, mener, at det er relevant, at Hjemme­værnet er øvet i at kunne yde bevæbnet støtte til forsvarets opgave og til politiets bekæmpelse af terror.

»Der er således generelt opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets arbejde, om end opbakningen er mindre udbredt og splittet, når det kræver bevæbning,« skriver forfatterne i SFIs undersøgelse.

»Det lægger jeg nu ikke så meget i,« siger Bjarne Laustsen.

»Hjemmeværnet er en militær organisation, selv om mange af opgaverne er civile, bortset fra bevogtnings­opgaverne, som er en grundlæggende militær opgave. Men i fredstid løser vi civile opgaver, og det er dem, der giver synlighed i befolkningen,« siger han.

Forsvarsminister Nicolai Wammen har heller ikke tænkt sig at ændre på Hjemmeværnets bevæbning.

»Hjemmeværnets frivillige er veluddannede og har en professionel tilgang til opgaven. Jeg er tryg ved den nuværende praksis. Der er meget strikse regler for opbevaring af våben, og det er et område, som Hjemmeværnet har stor fokus på,« skriver Nicolai Wammen i en mail.

Hjemmeværnet består af tre forskellige værn, hvis opgaver rangordnes i undersøgelsen. Mest vigtig i befolkningens opfattelse er Marinehjemmeværnet, hvis patruljefartøjer udfører en væsentlig del af farvandsovervågningen og i øvrigt er på en times beredskab i tilfælde af ulykker på havet.

Derpå følger Hærhjemmeværnet, der yder støtte til politiet, og endelig Flyverhjemmeværnet, der for nylig fik politisk accept til at lease to mindre fly til brug for overvågning og eftersøgning.

Selv om Hjemmeværnet bedømmes pænt, slipper det ligesom forsvaret ikke for besparelser. En konsulentrapport er undervejs med forslag til driftsbesparelser, som Hjemmeværnet håber at omsætte til investeringer i blandt andet nyt materiel. Forslagene er endnu ikke politisk behandlede.