Danskerne har dyrt problem: Sætter trist rekord

En høj rente er en af årsagerne til, at danskernes gæld til det offentlige bliver ved med at stige.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskernes gæld til det offentlige er stukket så meget af, at det ikke længere er muligt at vende udviklingen, medmindre politikerne kommer til undsætning.

Det vurderer Gældsstyrelsens direktør, Lars Nordahl Lemvigh, og skatteminister Morten Bødskov (S) er enig. Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

– Der ligger en kæmpe opgave i at få det til at fungere, siger Morten Bødskov.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Gældsstyrelsen har ellers fået udviklet et nyt it-system, der skal sætte fart under inddrivelsen af for eksempel skyldige politibøder, underholdsbidrag og skattegæld.

Styrelsen overtager fordringerne, når politiet, kommunerne og skattevæsenet ikke selv kan få pengene i kassen.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du skal forholde dig, hvis du har gæld til det offentlige.

Rekordhøj gæld til det offentlige

Siden det gamle it-system, EFI, blev skrottet i 2015, er gælden steget til rekordhøje 122,6 milliarder kroner, og hvert år tilskrives gældens hovedstol en rente på 8,05 procent. Alene sidste år løb der renter på for 6,2 milliarder kroner.

Dertil kommer, at mange skyldnere har så få penge, at de ikke er i stand til at betale, og under de nuværende rammer kan end ikke det nye it-system forhindre gælden i at fortsætte med at stige, siger Lars Nordahl Lemvigh.

– Den automatiske inddrivelse har været lukket ned siden 2015. I den periode er der stadig blevet stiftet ny gæld, og der er stadig blevet tilskrevet renter. Når det er så store tal, går det relativt stærkt.

Skatteminister Morten Bødskov har allerede indledt drøftelser med partierne på Christiansborg om, hvad de skal stille op.

I 2018 forsøgte politikerne at vende udviklingen. Blandt andet ved helt ekstraordinært at slå en streg over 485.000 danskeres gæld for 5,3 milliarder kroner.

En gentagelse er ikke “på tavlen”, siger Morten Bødskov, som hellere vil finde inspiration i udlandet samt øge den forebyggende indsats, så man undgår, at folk uden betalingsevne gældsætter sig yderligere.

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

På spørgsmålet om han vil sænke renten på 8,05 procent, svarer Bødskov, at “det er for tidligt at sige noget mere detaljeret om drøftelser, som vi skal have.”

Powered by Labrador CMS