Danskerklub har fået problemer i NHLs playoff

Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den benhårde fight mellem de canadiske traditionshold Montreal Canadiens og Ottawa Senators kører videre og har taget en uventet drejning efter de første tre kampe.

Med to sejre i træk har Ottawa Senators reduceret til 2-3 i bedst-af-syv serien og har fået et psykologisk overtag inden kamp seks søndag i Ottawa.

Mens de første fire kampe blev afgjort med ét mål, var Senators klart bedst natten til lørdag dansk tid i Bell Centre i Montreal og vandt 5-1.

Canadiens’ danske playmaker, Lars Eller, var assist på 1-3 målet små to minutter inde i tredje periode.

Montreal Canadiens har haft et stort problem i powerplay og kun scoret ét mål i sine 19 overtalssituationer i serien.

»Det er frustrerende,« erkender backen P.K. Subban.

Kampens store spiller var Ottawa Senators’ målmand, Craig Anderson, med 45 redninger på 46 skud.

 

Powered by Labrador CMS