Danskere ønsker mere lige lønninger

37 timers arbejde om ugen udløser vidt forskellige gevinster, alt efter om man er butiksassistent, sygeplejerske eller jurist.

Men ifølge en ny meningsmåling, som er foretaget af Epinion for FOA blandt 1.026 repræsentativt udvalgte deltagere, ønsker 52 procent af danskerne, at forskellene på lønningerne bliver mindre. Hos FOA glæder formand Dennis Kristensen sig over resultatet.

»Når et flertal af danskerne synes, at der er blevet for stor forskel på lønnen, så svarer det til det billede, vi har i FOA. Vi kan se, at de højtlønnede i kommuner og regioner har scoret kassen i forhold til de lavtlønnede, når vi kigger en del år tilbage. Så jeg er rigtigt glad for, at danskerne godt kan se det, som de højtlønnede måske har lidt svært ved at se,« siger han.

Ifølge meningsmålingen mener 69 procent, at lavtlønnede bør tilgodeses lønmæssigt i de kommende overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor. Det er ifølge forbundsformanden et tegn på, at danskerne er blevet mere solidariske.

»Der er selvfølgelig forskelle på lønninger, og det skal der også være. Men danskerne siger i den her undersøgelse, at der altså er grænser for, hvor store forskellene bør være,« konstaterer Dennis Kristensen.

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet tvivler dog på, at meningsmålingen vidner om en større solidaritet blandt danskerne. Han ser resultatet af meningsmålingen som et tegn på, at nogle mennesker – trods en lønstigning – godt kan få ondt i pengepungen, hvis de opdager, at naboens løncheck stadig er større.

»Det er en almindelig psykologisk reaktion på, at man ikke ønsker de store lønforskelle, fordi det kan opleves som et tab, hvis nogen får større lønstigninger end en selv,« forklarer han og uddyber:

»Lad os sige, at du får lidt mere i løn, end du plejer, men samtidig er der andre, som får mere. Så kan du ikke fokusere på, at du selv har fået mere i lønposen. Du tænker kun på, at der er nogen, der har fået mere end dig. Derfor vil folk have en tilbøjelighed til at ønske sig et mere snævert lønspænd, for det giver dem selv en større tilfredshed.«

Ifølge FOAs oplysninger har den kommunalt ansatte jurist eller økonom i gennemsnit fået 3.130 kroner mere på den månedlige lønseddel i løbet af de seneste tre år, mens en social- og sundhedshjælper har fået 1.245 kroner.