Danskere hylder Breivik: Opfordrer til asylbrande

»Breivik er en frihedskæmper.«

»De er da i fuld gang i Sverige, hvor de brænder skidtet, som skulle huse flygtninge, fornuftigt.«

Sådan lyder nogle af kommentarerne i den lukkede Facebook-gruppe Den Danske Forening – et fællesskab bestående af omtrent 1.500 brugere, som først og fremmest diskuterer og angriber den muslimske indvandring til Danmark.

Modstandskampen

I flere tråde, som Berlingske har set, kredser samtalen om det, brugerne kalder »modstandskampen.« Det er tilsyneladende et opgør med indvandringen, som nogle beskriver meget diffust, mens andre taler om væbnet modstand og guerillahære.

»Den bedste strategi er i øjeblikket sabotage i mikrogrupper bestående af 2-3 personer eller opgaver udført på enkeltmandsbasis,« skriver en bruger, som opfordrer til at lade sig inspirere af de påsatte brande på asylcentre, som har fundet sted i Sverige de seneste måneder.

En anden skriver, at det »ville være fantastisk, hvis nu der var en modstandsgruppe, der kunne eliminere mellem 1-10.000 stk (muslimer, red.)«

Flere nægter at udtale sig

Berlingske har forsøgt at komme i kontakt med personerne bag de kontroversielle Facebook-kommentarer. Flere har nægtet at udtale sig eller forklaret, at der må være tale om falske profiler.

Men én bruger vil gerne forklare, hvorfor han opfordrer til væbnet »modstandskamp«. I én kommentarer på siden har brugeren vedhæftet et billede af sig selv, hvor han tager sigte med et gevær. Nedenunder har han skrevet: »Hvis vi får en borgerkrig herhjemme, skal jeg nok stikke næsen forbi.«

I andre kommentarer foreslår han at danne modstandsceller på tre-fire personer og slå til, »når selv almindelige danskere har fået nok.«

Han uddyber i en Facebook-besked til Berlingskes journalist:

»Jeg tror borgerkrigen vil komme til os her, eller nok mere sandsynligt i vores nabolande, Sverige og Tyskland. Krigen bliver bragt til vore dørtrin, og det vil blive op til os selv at skulle kæmpe for det, vi holder kært – Danmark, Europa og de europæiske folk.«

Du skriver også om at oprette modstandsceller. Hvad skal de udrette?

»De konkrete taktiske aspekter vil jeg ikke nærmere komme ind på, da de var tiltænkt en lukket kreds af indforståede personer. Det er derfor vi diskuterer i lukkede fora,« skriver han.

På kant med loven

For at blive lukket ind i gruppen skal man godkendes af én af dens to administratorer, Tomas Kierstein og Harry Vinter. De er henholdsvis formand og næstformand i Den Danske Forening – en organisation, som siden midten af 1980erne har advaret mod indvandring. Flere DFere har tidligere været på medlemslisten, og i dag er Mogens Camre, kommunalbestyrelsesmedlem for DF i Gladsaxe Kommune, styrelsesmedlem i foreningen.

Et medlemskab af Facebook-gruppen Den Danske Forening er ikke ensbetydende med medlemskab af organisationen af samme navn, og derfor vil Harry Vinter ikke stå til regnskab for, hvad der bliver skrevet i gruppen. Han siger, at han sletter opslag på Facebook-gruppen, når nogen går »over grænsen.«

Overskrider juridiske grænser

Men flere af de kommentarer, som stadig ligger på siden, kan overskride de juridiske grænser. Det vurderer jurist og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama, som har set en række af kommentarerne fra Den Danske Forenings Facebook-side.

»At hylde Breivik som frihedskæmper er nok det mest problematiske eksempel,« siger han. »Det minder om en tidligere sag.«

Denne: I 2013 blev en 43-årig mand fra Vejle dømt for at have billiget en terror­handling, da han i timerne efter Anders Breiviks angreb på Utøya i juli 2011 skrev en besked på Breiviks Facebook-væg, hvor der blandt andet stod: »vi elsker dig, Anders Breivik.« Manden blev idømt 60 dages betinget fængsel.

Derudover peger Mchangama på, at en lang række af de andre kommentarer kan være på kant med straffelovens paragraffer om racisme samt opfordring og tilskyndelse til vold og forbrydelser. Men om manden med geværet, Breivik-sympatisøren eller de andre brugere i sidste ende kan blive straffet, tør han ikke garantere.

»Retspraksis omkring ekstreme ytringer på sociale medier er jo lidt mudret, og vi har relativt få tidligere sager at tage udgangspunkt i,« siger Jacob Mchangama.

Den strømning der skabte Breivik

At retorikken på den yderste højrefløj er hård for tiden er måske ikke så overraskende. Det var den, da bosniske flygtninge i tusindvis kom til Danmark i 1990erne. Det var den, efter at islamistiske terrorister angreb World Trade Center 11. september 2001. Og det vil den nærmest naturligvis være, når Europa i disse måneder oplever det største flygtningepres siden Anden Verdenskrig.

På den yderste højrefløj mener man igen, at det politiske system har spillet fallit, lyder analysen fra tidligere venstrefløjs­aktivist Rene Karpantschof, som i dag forsker i protest­bevægelser på Roskilde Universitet.

»Den manglende politiske handling giver højrefløjen legitimitet til at tage sagen i egen hånd og yde en modstandskamp.«

Men det er én ting at sidde hjemme bag skærmen og lufte tanker om brandbomber og et endeligt slag om retten til Danmark. Noget andet er at begive sig uden for døren og begå kriminelle handlinger.

Så skal vi tage de her trusler seriøst?

»Nja,« starter Rene Karptantschof.

»På den ene side ved man jo ikke, hvem der skriver det. Det kan være en gammel mand eller en 14-årig dreng, som slet ikke har ment det så hårdt, som det kan se ud.«

Men på den anden side kan det være katastrofalt ikke at tage det alvorligt, mener han:

»Det er trods alt den strømning, som har skabt Anders Breivik og sværdmorderen i Trollhätten,« siger han med henvisning til 21-årige Anton Lundin Petterson, som for nylig gik amok med et sværd på en skole i den svenske by Trollhättan og dræbte en lærer og en elev.

På Facebook-gruppen Den Danske Forening er flere af brugerne opmærksomme på, at nogle myndigheder nok ikke vil tage let på deres korrespondancer om modstandskamp og borgerkrig.

»Vær sikker på, at PET læser med her,« skriver en bruger.

PET vil ikke udtale sig

Berlingske har spurgt PET, om de nu også læser med på siden, men efterretnings­tjenesten ønskede ikke at svare på spørgs­målet.

»PET følger nøje situationen og udviklingen i de politisk ekstremistiske miljøer i Danmark og i vores nabolande, men PET har af hensyn til det operative arbejde ikke yder­ligere kommentarer til de stillede spørgsmål,« skriver PET i en mail.

I PETs seneste udgave af rapporten Vurdering af Terrortruslen mod Danmark fra marts 2015 fremgår det, at man er opmærksom på »politisk ekstremistiske miljøer i Danmark, der er parate til at anvende vold for at fremme deres politiske dagsorden.«

PET vurderer, at volden fra sådanne miljøer kan være rettet mod blandt andet indvandrere.