Dansker druknet på populær ferieø – stor redningsaktion var forgæves

En stor redningsaktion kunne ikke redde mandens liv.

Ifølge et lokalt medie er en dansk mand død i en drukneulykke på Malta. Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

En dansk mand er død ved en drukneulykke på ferieøen Malta. Det skriver det maltesiske medie Gozo News.

Politiet i Gozo fik klokken 11 et opkald omkring, at manden var i problemer under dykningen ved Armier på øen Gozo.

Flere redningsmandskaber blev straks sendt til stedet, hvor der blev ledt efter manden med dykkere og redningsbåde.

Klokken 18.45 blev liget af den, ifølge mediet, 73-årige mand så fundet.

– Udenrigsministeriet kan bekræfte, at en dansker er omkommet på Malta og de pårørende er underrettet, lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservices vagthavende til Newsbreak.dk.

Derudover er der ikke flere oplysninger, da ‘det drejer sig om en personsag’.

Drukneulykken efterforskes af det lokale politi.

Gozo er en selvstændig ø, men en del af Malta.

Powered by Labrador CMS