Dansker blev heltinde i Armeniens mørke stund

For 100 år siden blev omkring 1,5 millioner armeniere dræbt. Armenierne fik hjælp af blandt andre Karen Jeppe.

Ikke mange danskere husker i dag Karen Jeppe, men det er noget helt andet i Armenien.

For Karen Jeppe er historien om en kvinde, der redder tusindvis af armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.

Historikeren Matthias Bjørnlund har givet hende tilnavnet “den glemte heltinde”.

– Hun var en fascinerende kvinde. Benhård og skrøbelig på samme tid. Veluddannet, velovervejet og målrettet, fortæller Bjørnlund til Ritzau om Karen Jeppe, hvis bedrifter blev udløst af begivenhederne, som blev sat i værk i Tyrkiet i disse dage for hundrede år siden.

Hun fødes i 1876 i Gylling sogn ved Odder. Men eventyret begynder i 1903, hvor hun rejser til Urfa i det nuværende Tyrkiet og bliver lærerinde på et børnehjem for armenske forældreløse.

Jeppe er stadig i Urfa, da Ungtyrkerne, der har magten i Osmannerriget, indleder drab og forfølgelser af armenierne i ly af Første Verdenskrig.

I foråret 1915 begynder tyrkerne at føre tusindvis af armenske børn og kvinder på såkaldte dødsmarcher gennem Urfa mod den syriske ørken.

Jeppe skaffer dem mad og drikke og huser også flygtninge.

– Det var armenierne, der var hendes livs mål og mening lige til hendes død, fortæller Bjørnlund.

I 1918 rejser hun tilbage til Danmark med nedslidte nerver. Hun bruger tre år på at komme til kræfter, før hun rejser til Aleppo i Syrien for at finde “sit folk”.

Samme år bliver Jeppe ansat af Folkeforbundet. Her arbejder hun for at få frigivet armenske kvinder og børn, der er tvangsgiftet med tyrkiske og arabiske mænd.

Det lykkes hende at befri omkring 2000 af de 30.000 kvinder og børn, der holdes fanget som slaver i haremmer.

Resten af sit liv bruger Jeppe på at hjælpe flygtninge i Aleppo og bygge landbrugskolonier, så armenierne selv kan tjene penge. Samtidig holder hun foredrag for at indsamle penge.

Karen Jeppe dør den 7. juni 1935 af et malariaanfald i en lille syrisk landsby. Hun efterlader sig en armensk plejesøn og -datter.

I Danmark er hun stort set forsvundet fra erindringen, men hun lever videre i den armenske bevidsthed.

– Lige nu i Jerevan er der bannere overalt med redningsfolk fra det armenske folkedrab, herunder Jeppe, afslutter Bjørnlund.

/ritzau/