Danske storbanker belønnes

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

De større danske banker stiger pænt på aktiemarkedet, efter at bankerne søndag bestod omfattende test.

Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank bestod søndag en omfattende helbredstest, der viste, at bankerne er i stand til at stå imod fremtidige kriser.

Den beståede eksamen afspejler sig på det danske aktiemarked mandag formiddag, hvor der er pæne stigninger til de fire bankaktier.

De fire aktier stiger 1,8-2,9 procent efter kort tids handel på fondsbørsen i København. Ud over de fire banker bestod også Nykredit, der ikke er børsnoteret, den omfattende test.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har testet de største banker i eurozonen, så der er ryddet op i sektoren, når den europæiske bankunion træder i kraft fra begyndelsen af november.

Den danske regering har endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal tilslutte sig unionen, men Finanstilsynet har gennemført samme test af Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit, mens de svenske myndigheder har testet Nordea.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS