Danske stjerner i tåkrummende komedie

Nikolaj Lie Kaas er på rollelisten i Paprika Steens nye komedie "Fædre og mødre"

Offentliggjort Sidst opdateret

"Det er aldrig nemt at være den nye i klassen".

Sådan lyder undertitlen på Paprika Steens nye komedie, "Fædre og mødre", der har biografpremiere den 3. november.

Nu er der kommet en trailer til filmen, der viser en lang række kendte danske skuespillere, der skal på hyttetur med deres børns klasse.

Det gælder blandt andre Nikolaj Lie Kaas og Lars Brygmann, som også tidligere har spillet sammen i komedien "Retfærdighedens ryttere" fra 2020.

I hovedrollerne som ægteparret Piv og Ulrik ses Kathrine Greis-Rosenthal, som er kendt fra "Sygeplejeskolen" og "Lykke-Per", og Jacob Lohmann, der netop er blevet præsenteret som hovedrollen i den nye TV 2-satsning "Oxen".

Passe ind i klassefællesskabet

"Fædre og mødre" handler om ægteparrets kamp for at passe ind i forældrefællesskabet i deres datters nye klasse.

Det er Paprika Steens fjerde film som instruktør.

Nikolaj Lie Kaas spiller en af fædrene i den forældregruppe, som forældreparret Piv og Ulrik forsøger at indsmigre sig hos.
Nikolaj Lie Kaas spiller en af fædrene i den forældregruppe, som forældreparret Piv og Ulrik forsøger at indsmigre sig hos.

Senest har hun lavet "Den tid på året" i 2018. Hun har igen slået sig sammen med manuskriptforfatter Jacob Weiss, som også skrev hendes seneste film.

Komedien beskrives som "tåkrummende, genkendelig og bittersød" og er produceret af Nordisk Film.

Der er mange stjerner i rollerne som forældre til 6.b i Paprika Steens nye komedie, 'Fædre og mødre'. (PR-foto).
Der er mange stjerner i rollerne som forældre til 6.b i Paprika Steens nye komedie, "Fædre og mødre". (PR-foto).
Powered by Labrador CMS