Danske slotte hitter

De danske slotte hitter. Her Egskov på Fyn. Foto: Iris/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Danske slotte har stor succes, og både danske udenlandske turister valfarter til de kongelige attraktioner

Danmarks kongelige slotte rummer historie og kulturarv i absolut særklasse, hvilket tiltrækker mange danske og udenlandske besøgende hvert år. 593.000 besøgte slottene i 2014, hvilket svarer til en fremgang på mere end 6 % fra året før.

Det er især Christiansborg Slot og Kronborg Slot, der er de store publikumsmagneter med henholdsvis 305.339 og 250.638 besøgende
For første gang nogensinde rundede Kronborg Slot en kvart million besøgende, og slottet har haft en fremgang på mere end 8.000 besøgende.

– I Danmark har vi nogle af de smukkeste slotte, og deres historie gør dem både unikke og attraktive. Så det glæder mig, at der er så mange besøgende, der vælger at møde vores kulturarv og bruge den aktivt. Besøgstallet stiger, og det viser, at det målrettede arbejde med formidling af aktiviteter med fokus på omvisning og oplevelser og indsigt virker godt. Det fortsætter vi med at udvikle, så vores historiske bygninger kan fortsætte med at skabe værdier for os alle, siger kulturminister Marianne Jelved.

Succesen skyldes til dels, at slottene har fokuseret meget på de besøgendes oplevelser på slottene. For eksempel havde Christiansborg Slot stor succes med rollespils-slaget “Forsvar Absalons Borg” med sværdkamp og bueskydning.

Powered by Labrador CMS