Danske kendis sammen igen

Programmet fortsætter, selvom kærligheden i privaten er brast

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere på året valgte sangstjernen 'Bro' og kæresten Jasmin, der er kendt fra Paradise Hotel at gå fra hinanden. 

Noget tyder dog på, at de ikke helt kan undvære hinanden alligevel. I hvert fald ikke, når det kommer til at lave tv sammen. 

De to danske kendisser er således tilbage med en ny sæson af Discovery-programmet 'Bro og Jasmin,' der havde premiere, mens de to dannede par. Det oplyser Discovery ifølge Reality-Portalen.

Historier fra virkeligheden

Hos Warner Bros Discovery Danmark ser man ingen problemer i at fortsætte programmet, selvom Bro og Jasmin ikke danner par i virkeligheden for tiden. 

- Programserien ‘Bro & Jasmin’ har været meget populær blandt vores seere. Det skyldes uden tvivl, at de begge har utrolig meget på hjerte og samtidig været generøse med at lukke publikum helt ind i deres privatliv. Derfor har vi allerede gennem længere tid været i gang med optagelser til endnu en sæson, siger programansvarlig Pil Gundelach Brandstrup ifølge mediet. 

I den første sæson af Bro og Jasmin fulgte man de to kendisser helt tæt i deres private parforhold - og nu fortsætter underholdningen lidt endnu. 

Bro og Jasmin får en ny sæson af deres eget tv-program, selvom de er gået fra hinanden.
Bro og Jasmin får en ny sæson af deres eget tv-program, selvom de er gået fra hinanden.
Powered by Labrador CMS