Danske julesange scorer kassen: Se listen her
Julehitlisten viser, at Rasmus Seebach står for den mest indtjenende julesang.
Koda (Komponistrettigheder i Danmark) har offentliggjort en liste over de 10 mest indtjenende julesange.
I 2016, hvor optællingen er foretaget for, er der sket en del ændringer. I følge Koda skyldes det streamingtjenesterne.
Velkendte julehits presset
De velkendte julehits som “Jul i Angora”, “Jul det cool” og “Når sneen falder” er presset på dominansen midt i juletiden.
Rasmus Seebach står for den mest indtjenende julesang. Nummeret “Lille store verden” fra TV2-julekalenderen “Juleønsket” i 2015 topper nemlig listen.
Men der er også en overraskelse, som vi finder på andenpladsen.
Gulddrengs “Guld Jul” er det første julenummer i lang tid, der har udfordret klassikerne, uden at være skrevet og komponeret til en julekalender.
– “Guld Jul” er endnu et godt eksempel på streamingtjenesternes betydning for både musikforbruget og musikskaberne. Historisk set har det været radio og TV, der stod for at være ”gatekeepere” og udvælge den musik der kom ud til danskerne, men “Guld Jul” og årets julehitliste i det hele taget er endnu et eksempel på en større tendens i branchen: Nemlig at gatekeeper-rollen i dag også indtages af den enkelte musikforbruger, og det skaber meget mere dynamik i markedet – på godt og ondt, siger direktør i Koda, Anders Lassen, i en pressemeddelelse.
Du kan i galleriet øverst i artiklen se, hvilke 10 sange, der er de mest indtjenende i 2016.