Danske coronatal: Smittetal falder

Der er registreret 662 nye coronatilfælde på baggrund af 200.622 PCR-test, oplyser SSI

Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er registreret 662 nye coronatilfælde det seneste døgn. Det viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De 662 nye tilfælde er fundet på baggrund af 200.622 PCR-test i det offentlige og hos private udbydere. Andelen af smittede – kendt som positivprocenten – er dermed det seneste døgn opgjort til 0,33.

Det er på niveau med de seneste to måneder, hvor positivprocenten har svinget mellem cirka 0,30 og 0,50.

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet for anden dag i træk. Antallet af indlagte er således faldet med 7 til 211.

Yderligere fire er døde med coronavirus.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS