Dansk skuespiller død: Til sidst gik det stærkt
Skuespilleren Søren Elung-Jensen døde søndag 88 år gammel.

Skuespilleren Søren Elung-Jensen er søndag død. Han blev 88 år gammel. Det skriver tv2.dk.
Datteren Tascha Elung-Jensen fortæller til tv2.dk, at hendes far sov stille ind på hospicet Skt. Lukas Stiftelsen, efter han i nogle måneder havde været syg af lungekræft.
– Til sidst gik det stærkt. Han sov det sidste halvandet døgn, og til sidst holdt han op med at trække vejret, siger Tascha Elung-Jensen til tv2.dk.
Søren Elung-Jensen spillede fra 60’erne og flere årtier frem med i talrige danske film og teaterstykker.
På det store lærred spillede han blandt andet sammen med Dirch Passer og Helle Virkner i filmen Støv på Hjernen fra 1961.
Han spillede også med som en logebror i Las von Triers serie Riget, og han har lagt dansk stemme til kejseren i Disney-filmen Mulan.
Søren Elung-Jensen skal kremeres og der er ikke planer om at holde en bisættelse eller begravelse, oplyser datteren.