Dansk skib sank i Stillehavet: -Troede vi var fortabt

På hjemmesiden Vesselfinder.com kan skibsinteresserede følge med i, hvor alle registrerede skibe og både befinder sig. Store som små. Slår man langturssejleren S/Y Gwendoline M op, får man en fejlmelding.

Egentlig er det ikke en hemmelighed, hvor Gwendoline befinder sig. I Stillehavet måske 120 sømil fra destinationen Vava’u, Tonga. Men ikke over overfladen – under.

• Forsvundet sejler fundet død
• Dansk langturssejler sunket i Stillehavet

For Lene og Kim Egtved fra Vestsjælland blev drømmen om et sejltogt i Stillehavet efter tre år pludselig forvandlet til et sandt mareridt en aften i begyndelsen af august. De har indvilliget i at fortælle deres historie i håb om, at det kan hjælpe andre sejlere.

– Vi troede, vi var fortabt, siger Kim i dag til Newsbreak.dk.

Forberedelse er nøglen

Grunden til, at Kim Egtved er levende og dermed kan fortælle, hvad der skete, er en blanding af tilfældighed, held og først og fremmest grundig forberedelse. Det er han ikke et sekund i tvivl om.

– Ud over at vi har en del erfaring og har forberedt os grundigt til den her tur, så har vi også investeret i en række ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Hellere være sikker, hvis uheldet er ude, siger han.

Det var det så, og forberedelse og sikkerhedsudstyr skulle vise sig at få ganske stor betydning. Ikke mindst da det danske par under stor dramatik var nået ombord i redningsflåden. Det kommer vi til.

I redningsflåden havde parret medbragt sikkerhedsudstyr i form af syv nødraktter, tre røgbomber, fire Personal Locator Beacon (PLB), en Emergency Position Indicating Radio Beacon (EPIRB), en Search and Rescue (SAR) Radar Transponder samt to håndholdte højfrekvens-radioer.

– Kan vores historie redde bare én sejler fra at omkomme, så har det været det hele værd. Flere har allerede fortalt os, at de skal have gennemgået deres sikkerhedsprocedurer og købt håndholdt udstyr, siger Kim, der sammen med Lene altså havde langt mere end påkrævet og forventet sikkerhedsudstyr ombord.

Det håndholdte udstyr viste sig at blive særdeles afgørende.

Det sidste man vil

Efter nogle skønne dage i ø-nationen Niue forlod Kim og Lene som eneste besætning tirsdag den 6. august lokal tid øen fra hovedstaden Alofi med kursen sat mod Tonga, der er etapens destination.

Forud ligger flere års sejlads, der begyndte i Danmark for tre år siden. Gwendoline M er en solid og gennemprøvet langturssejler af stål. Robust og stabil med en topfart på omkring 7,5 knob.

Alt det ender med at være ligemeget, for ved 15-tiden sker der noget.

– Vinden går pludselig stik vest, og bølgerne bliver meget høje. I Niue er der ingen rigtig havn, og vi er ret sikre på, vi er fuldstændig alene herude, siger Kim Egtved.

Klokken 18.10 går det helt galt. Gwendoline går med voldsom kraft fra seks knob til øjeblikkelig standsning. Hun har ramt noget, og det var stort, og det var hårdt. Den dag i dag er det stadig uvist, hvad Gwendoline ramte, men følgerne blev katastrofale.

Skibet begyndte at dreje langskibs med vinden, så Kim slog autopiloten fra og tog styretøjet. Det var fuldstændigt låst fast. Roret var blevet ødelagt, og Kim gik i gang med at tjekke for skader. I salonen agter var den gal. Der var slået hul i stålskroget.

– Det sidste, man vil i sådan et vejr på Stillehavet er, at være i en redningsflåde, siger Kim. Især fordi kortplotteren viste, at der ingen skibe var i nærheden. Slet ikke.

Brugt alle sine tricks

Hverken vandpumper eller Kims forsøg på at standse vandindtaget med tæpper, tov, poser, gaffertape og hvad der ellers var at gribe fat i havde nogen mærkbar effekt, og sandheden begyndte at gå op for ham.

– Efter en time havde jeg brugt alle mine tricks og indså, at der ikke var noget at gøre. Imens Lene samlede vores ting sammen, pas og sådan, satte jeg redningsflåden i vandet.

Det sætter hele situationen i relief at få detaljen med om, at redningsflåden prompte blev trukket 10 meter væk fra Gwendoline, fordi bølger og blæst var så voldsomme. Der måtte et elektrisk spil til at trække den til sig.

Med megen besvær og livet på spil lykkes det at få gennet Lene ned i redningsflåden, og efterfølgende gik Kim atter under dæk for at inspicere. Inden længe ville vandet nå batterierne, og al kommunikationsmulighed ville være slut.

Efter at have udsendt mayday via satellit fik en alarmcentral i Texas oplyst Gwendolines situation og position, inden Kim Egtved måtte skynde sig i redningsflåden. Inden sender han et automatisk alarm-kald med højfrekvensradioen – VHF’en.

“We have your position”

I redningsflåden – en ottepersoners karakteristisk orange Viking – kommer han i tanke om noget vigtigt. Der er ikke blevet sendt et manuelt mayday via VHF, så han må tilbage.

– Jeg har ingen forhåbninger overhovedet. Vi tror jo, vi er helt alene herude, og det er mørkt, og bølgerne er vilde. Da jeg slipper sendeknappen, hører jeg den smukkeste besked nogensinde “Kaptajn på Gwendoline, dette er kaptajnen på Filizi. Vi er 10 sømil bag dig. Vi har jeres position, og vi kommer og redder jer”. Lige i hælene på Filizi er en New Zealandsk båd, Inspire, der også har hørt Kims nødråb.

Til trods for de forløsende ord er den tilspidsede situation ikke slut, og det er stadig livstruende. Selv med Filizi på vej, føler parret Egtved sig ikke sikre på at overleve.

Første nærdødsoplevelse følger få øjeblikke senere, da Kim skal tilbage til Lene i Viking-flåden.

– I samme øjeblik, jeg er ombord i flåden, knækker linen, der holder den fast til Gwendoline. Var jeg kommet to sekunder senere, var Lene drevet væk i flåden, og jeg var strandet på en hastigt synkende Gwendoline og med 100 procent sikkerhed død, fortæller Kim Egtved.

På det tidspunkt er der gået halvanden til to timer efter sammenstødet med det uidentificerede objekt, og vandet inde i Gwendoline har på det tidspunkt næsten nået batterierne, der er placeret cirka i middelhøjde af skroget. Stærkt er det gået.

Bad på åbent hav

10 sømil svarer til knap 19 kilometer. Det er faktisk ganske langt, når vi taler sejlads. Derfor havde Egtved-parret forberedt sig på et længere ophold i flåden.

Efter en times tid mellem bølgerne, begyndte SAR Radar-tranponderen at virke. Heldigvis, for den udsender et lys- og lydsignal, der bliver opfanget af en radar og får signalet placeret på en radarskærm. Det, at parret havde den med i redningsflåden, gjorde, at de kort efter kunne høre Inspire kalde Filizi op og fortælle, at de havde den nøjagtige position.

Da de to tililiende både kom endnu tættere på, kunne Kim selv kommunikere med dem via de håndholdte VHF’er, der desuden indeholdt GPS’er, så der hele tiden var styr på redningsflådens position i det alt andet end stille Stillehavet.

To timer efter linen til redningsflåden knækkede og seks kilometer væk fra, hvor det første mayday blev udsendt, nåede græske Filizi endelig til positionen. Bølgerne skvulper.

– Her går det op for os, at vi stadig skal ombord på Filizi. Vi har efterfølgende fået at vide, at parret fra den New Zealandske båd Inspire, der i mellemtiden var nået til, sad og bad, mens de var nærmest sikre på, at det ville gå galt, så voldsomt har det set ud. Det var meget nervepirrende, siger Kim Egtved.

Hos New Zealand Herald kan du læse Rohan Honson-Morris og Abby Sanford, der ejer Inspire, fortælle om deres oplevelse.

Fødselsdag i Danmark

Redningsaktionen var dramatisk. Meget dramatisk. George, kaptajnen på Filizi, brækkede et ribben, da han, som Kim beskriver det, nærmest fik superkræfter og hev Lene ombord. Det gik så stærkt, at Lene først registrerede, at hun var ombord på Filizi, da hun sad i cockpittet.

Kim og Lene er ikke i tvivl om, at George og Karina fra Filizi satte deres egne liv på spil for at redde deres. På den måde er de skyld i, at det sjællandske ægtepar torsdag kunne fejre Kims 56 års fødselsdag hjemme i Danmark.

I datterens lejlighed, hvor parret bor midlertidig, da deres hus i Grevinge er lejet ud, ser de sammen tilbage på den mest dramatiske oplevelse, de forhåbentlig nogensinde kommer ud for.

– Når sådan noget sker, handler du på adrenalin og instinkt, så det er vigtigt, du har styr på procedurerne og er velforberedt. Især når du sejler på den måde, vi gør, siger Kim Egtved til Newsbreak.dk.

Parret kom i land i byen Neiafu på øen Vava’u i Kongeriget Tonga 2000 kilometer nord for New Zealand. 36 timer senere. Det var Filizis destination, lige som det var Gwendolines. Gwendoline nåede aldrig frem.

– Hun ligger sikkert på 5000 meters dybde. Vi har mistet alt, men vi er i live og uden væsentlige skader, slutter Kim.

Parrets rejser er blevet dokumenteret via Facebook. Dem kan du læse om her: https://www.facebook.com/gwendoline2016/