Dansk rigmand i jule-mareridt

Den danske godsejer og Lego-arving Anders Kirk Johansen er med få dage til jul blevet smittet med covid-19

Offentliggjort Sidst opdateret

Anders Kirk Johansen befinder sig i disse dage i et sandt kapløb med tiden.

Med kun ganske få dage til jul er godsejeren og Lego-arving således blevet testet positiv for covid-19.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Da jeg skal holde jul for hele min familie her på godset, håber jeg, at jeg kan nå at blive klar. Men jeg vil selvfølgelig følge reglerne, så der ikke er nogen i min familie, der bliver smittet, siger Anders Kirk Johansen til Vejle Amts Folkeblad.

Skal være symptomfri

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan man bryde sin corona-isolation 48 timer efter, at man er symptomfri.

Anders Kirk Johansen håber, han når at blive klar til juleaften
Anders Kirk Johansen håber, han når at blive klar til juleaften

"Du kan også ophæve din selvisolation efter 10 dages sygdom, hvis du føler dig betydeligt bedre og kun har milde restsymptomer, såsom tab af smags- og/eller lugtesans, let hoste, hovedpine, træthed m.v. Det kræver dog, at du forinden har været feberfri i 48 timer (uden brug af febernedsættende medicin, som fx paracetamol)," skriver Sundhedsstyrelsen.

De første meldinger går på, at Anders Kirk Johansens symptomer er milde.

Han blev testet positiv torsdag i sidste uge.

Powered by Labrador CMS