Dansk præst stikker finger i enden på 12-årig
Drengen, der står bag den første sexanmeldelse, var sygeligt jaloux på en af de andre børn, siger den 47-årige præst i Retten i Holbæk.
Midt- og Vestsjællands Politi anholdt 22. juni 2016 en 46-årig mand, der er præst ved Tømmerup Kirke ved Kalundborg.
Den 46-årige sigtes for seksuelle overgreb mod flere børn i lokalområdet. Han har siddet varetægtsfængslet siden 23. juni 2016.
For at komme videre i sagen og få den færdigefterforsket hurtigst muligt, fik anklagemyndigheden i september 2016 rettens kendelse for en ophævelse af navneforbuddet i sagen. Dette betød, at politiet kunne melde mere åbent ud omkring den 46-åriges identitet, herunder hans ansættelse som præst ved Tømmerup Kirke.
– Vi vil gerne slutte det samlet. Vi er nået frem til et klart billede af, der er flere (børn) i området, sagde politikommissær Ove Pedersen, leder af personfarlig kriminalitet, dengang til Newsbreak.dk.
Med det mener han flere børn, som den 46-årige præst har forgrebet sig på.
Nu er der nyt i sagen.
Blev ven med dreng
En 12-årige dreng kom meget på præstegården i Tømmerup ved Kalundborg. Så meget, at han fik sin egen nøgle til boligen af den nu tidligere præst, der er tiltalt for overgreb, blufærdighedskrænkelse og børneporno.
Problemer i hjemmet lå ifølge præsten til grund for, at drengen besøgte præstegården dagligt.
Det udviklede sig til et nært venskab, der involverede flere kaffebesøg, biografture, aftener med computerspil og ferier i udlandet.
Tog billeder af 12-årigs baller
Og det var netop efter en ferie i Tyskland, at præsten gik for vidt, lyder det i Retten i Holbæk. Her blev der taget flere billeder af drengens nøgne baller, mens han lå og sov i præstens seng.
På et af billederne ses blandt andet præstens hånd placeret på en af ballerne.
Finger i endetarmen
TV Øst har flere referater fra retssalen.
– Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg gjorde det.
– Det er min hånd, erkender den 47-årige.
På et andet af billederne har drengen en finger i endetarmen. Det, erkender præsten også, er hans finger.
Han fortæller desuden, at den 12-årige forinden havde drukket tre genstande alkohol.
– Jeg har lyst til at grave mig ned, når jeg ser de her billeder, og jeg synes, det er meget flovt. Men jeg kan ikke forklare dig, hvorfor jeg gjorde det. Det er nok noget drengerøvsnoget, sagde den 47-årige præst i retten.
Da anklageren herefter spørger, hvorfor den 47-årige stak en finger i drengens endetarm, svarer den tiltalte presset:
– Jeg ved det ikke.
Tiltalt for 30 forhold
Præsten er tiltalt for i alt 30 forhold, for blandt andet seksuelle krænkelse af 12 børn. Men at han skulle have haft et seksuelt forhold til den 12-årige dreng bliver i retten nægtet.
– Jeg erkender ikke, at jeg har haft et seksuelt forhold til drengen, men jeg erkender, at jeg har taget de her billeder. Jeg synes, det er flovt og helt vildt pinligt, siger den 47-årige præst.
Det var drengens far, der sidste år anmeldte præsten.
Jalousi bag anmeldelse
Ifølge præsten kan det være jalousi, der ligger bag drengens anmeldelse. Dagen inden anmeldelsen skal præsten nemlig have smidt drengen ud af præsteboligen, mens en af de andre børn fik lov til at blive.
– Jeg tror, han var rasende på mig, lyder det fra præsten.
Han holder dog fast i, at han kun ville den unge dreng det bedste.
– Det er måske forkert, at en voksen mand har sådan et forhold til en 12-årig dreng, men havde jeg ikke taget mig af ham, havde han haft ingen, forklarer den 47-årige.
Præsten var yderst vellidt i lokalsamfundet og var kendt for at tage hånd om de unge.
“De Unge Disciple”
En ungdomsgruppe for tidligere konfirmander ved navn “De Unge Disciple” blev i 2005 stiftet af præsten fra Tømmerup. I 2013 blev han indstillet til Kristeligt Dagblads initiativpris for ungdomsgruppen.
Her mødtes op til flere unge jævnligt til fællesspisning og gudstjenester på præstegården.
Flødeskum og nutella
Den oprindelige sigtelse lød på overgreb på en 12-årig dreng. Med drengen skulle han have haft andet seksuelt forhold til end samleje. Overgrebene skal være sket på mandens bopæl i Kalundborg Kommune. Det har Nordvestnyt, der har fået aktindsigt i de oprindelige sigtelser mod den 46-årige tidligere oplyst.
Manden er sigtet for både at have opfordret til og fået gennemført forskellige seksuelle seancer med brug af tilbehør som isterninger, flødeskum, Nutella og glidecreme, skrev sn.dk 16. juli.