Dansk paraatlet på vild bjergmission

Det har krævet en stor portion vilje, utallige lag hud på hænderne og massevis af timer. Men når Michael Jørgensen sætter sig noget for, så skal det også gøres ordentligt.

Håndcykelrytteren og den danske paralympiske atlet Michael Jørgensen skal bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. I kørestol. Uden hjælp.

• Tager på tur til terror-bjerg: -Er ikke nervøs
• Genbrugsbutik fandt formue i doneret tøj

Det har han takket ja til at gøre i samarbejde med projektet Climb for Charity, der støtter Børneulykkesfonden. Da de henvendte sig til ham, tænkte han, at det ville blive en smal sag:

– Jeg tænkte, at jeg allerede var i god form – i hvert fald nok bedre end de fleste andre handicappede, så det ville da blive en smal sag, griner atleten, der dog hurtigt kom på andre tanker.

For det viste sig hurtigt, at der er stor forskel på den cykel, han normalt befinder sig på, og den kørestol, han skal bestige det seks kilometer høje bjerg i.

– Da jeg begyndte at træne i kørestolen kunne jeg godt se, at det var meget anderledes end en cykel – man skal bruge langt, langt mere energi på at komme fremad – og opad, i det her tilfælde, siger Michael Jørgensen til Newsbreak.dk.

Der måtte lægges en plan

Men har man sagt a, må man også sige b. Og det stod klart, at det ville kræve et hårdt knokkelarbejde at blive klar til turen.

Især når han selv har meldt ud, at hans ambition er at blive den første dansker – og nok også en af de første i verden – til at bestige bjerget i kørestol. Der kan i hvert fald umuligt være mange, der har gjort det uden en til at skubbe eller trække stolen:

– Jeg har jo sat røven lidt i klaskehøjde, fordi jeg har sagt til alle, at jeg vil gøre det – så der er da vist et vist ansvar der, griner Michael Jørgensen.

Derfor blev en plan sat iværks. Den har kostet tid, blod, vabler og endnu flere vabler. Sammen med sin træner kører han et program, der giver ham én enkelt fridag fra træningen hver 14. dag – og så har han i øvrigt også sit arbejde at passe ved siden af.

– Her over vinteren har jeg haft to gange styrketræning om ugen, tre gange cykeltræning og tre gange kørestolstræning – og det har været lange træninger. Otte og ni timer ad gangen i kørestol, siger han.

Vejle er Danmarks alper

Da Danmark i almindelighed lider under en eklatant mangel på høje bjerge – og Grindsted, hvor Michael Jørgensen bor, i særdeles også gør – er det derfor blevet til mange timer på løbebåndet med kørestolen. Der kan man selv sætte stigningsprocent på.

Men er der noget i Danmark, der minder om et Tour de France-bjerg, så er det den berømte og berygtede Kiddesvej i Vejle, som er hovedattraktionen år efter år i cykelløbet Post Nord Danmark Rundt. Den stiger omkring 20 procent på sit stejleste stykke.

Så den – og de andre stejle stigninger i området – har været et hyppigt udflugtsmål for Jørgensen i den seneste tid:

– Og den har jeg overhovedet ikke noget problem med at komme over. Jeg har endda luft nok bagefter, lyder det selvsikkert.

Dagen nærmer sig

Søndag den 13. januar går turen mod Tanzania og Kilimanjaro for Michael Jørgensen, hans kæreste Rikke og de godt 30 andre, der har meldt sig på Climb for Charitys tur.

Michael Jørgensen mener ikke selv, han kan forberede sig bedre, end han har gjort. Nu må det briste eller bære.

Og når han knuser tallene, så mener han også sagtens, han kan klare det:

– Vi stiger omkring 1000 højdemeter om dagen – det bliver omkring 9 % i gennemsnitlig snitning. Det kan jeg sagtens, siger han selvsikkert. Det svarer i øvrigt cirka til, hvad de hårdeste bjerge i Tour de France er i længde og stigning.

Og ud over at redde sin egen ære ved at nå toppen, glæder Michael Jørgensen sig også til en anden ting. For da han er lam i begge ben kan han godt afsløre, at chancerne for at bestige bjerge er ret så få:

– Så jeg glæder mig da helt vildt til at nå toppen, og se solen stå op over skyerne – nedefra. Det bliver da helt fantastisk, siger Michael Jørgensen.